Demonstrationerne i Kirgistan er organiseret af oppositionen som svar på den voksende utilfredshed med præsident Kurmanbek Bakievs styre.
Demonstranterne er først og fremmest utilfredse med den altomfattende korruption, enevældsagtige facon, egenhændige forfatningsændringer, hyppig udskiftning af premierministre og klan-opbygning.
Derudover har folk mistet tilliden til præsidenten, fordi hans familie har overtaget den tidligere præsident Askar Akajevs vane med at skrabe enorme rigdomme til sig på statens bekostning.
Uenighed i oppositionen
| Fakta |
|---|
| I foråret 2005 gik kirgiserne på barrikaderne i utilfredshed over den magtfulde præsident Akajev, præsident siden selvstændigheden i 1991. Demonstrationerne fik Akajev til at flygte ud af landet, og kort efter blev oppositions-politikeren Bakiev valgt til ny præsident. Han lovede blandt andet at mindske korruptionen og højne folks levestandard. |
Derfor kræver den del af oppositionen, der ledes af Felix Kulov, tidligere premierminister under Bakiev, præsidentens afgang.
De to andre blokke indenfor oppositionen kræver først og fremmest af arbejdet med at udforme en forfatning, der kan understøtte udviklingen af en demokratisk retsstat, genoptages.
Det er kendetegnende for oppositionen, at den er splittet. Det, der forener den, er først og fremmest utilfredsheden med Bakiev. Men der er uenighed om, hvad der er den rette vej frem.
Kulovs blok kræver Bakievs øjeblikkelige afgang, hvor resten af oppositionen mere hælder til at forfatningsændringer. De mener, at ændringer, der indskrænker præsidentens magt og øger parlamentets magt, er det, der skal til i første omgang. Samtidig er deres holdning, at dette i det lange løb vil tvinge præsidenten til mere demokratiske fremgangsmåder.
Konflikt mellem syd og nord
Som en ekstra dimension er syd-nord problematikken blevet taget som gidsel. Både regeringen og oppositionen beskylder gensidigt hinanden for at puste til den latente konflikt mellem den sydlige og nordlige del af landet.
Udover at Kirgistans sydlige del er hårdest ramt af landets økonomiske problemer, er det også her de cirka 600 000 etniske uzbekere bor. Uzbekerne forstår ikke kirgisisk. Den voksne del af de etniske uzbekere taler russisk, men det gør de yngre generationer ikke.
Derfor har man en større og større del af den uzbekiske befolkning i Kirgistan, der slet ikke kan følge med i samfundets processer. Samtidig bor de i nogle af landets mest fattige områder med stor arbejdsløshed og medfølgende frustrationer.
Den nuværende præsident er fra det sydlige Kirgistan – de fleste oppositionsledere er fra det nordlige. Den tidligere præsident, Akajev, var også fra det nordlige Kirgistan. Derfor hentydes der fra Bakievs side til, at nordkirgiserne igen vil tage magten i landet og at dette vil medføre manglende investering og udvikling i den sydlige del af landet, som vil forblive i sin håbløse fattigdom.
Af Maria Nedergaard Gostichtcheva, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Centralasien.
Læs også
Unge fra Operation Dagsværk er i Kirgistan i disse dage og blogger om begivenhederne på Unge i Langtbortistan.