Op mod 5.000 honduranere deltog i sommerens 'March for Livet,' der var organiseret af lokale miljø- og bondeorganisationer samt flere kirker og menneskerettighedsorganisationer. I spidsen for marchen gik den karismatiske katolske præst José Andrés Tamayo.
"Vi beder magthaverne om at stoppe ødelæggelsen af vores naturressourcer. Vi kan ikke længere tolerere, at staten selv er med til at fremme ulovlig tømmerhugst, at vores biodiversitet i syd ødelægges, at der overalt i landet tillades drift af åbne miner, og at vores vand forurenes," sagde José Andrés Tamayo.
Han var blandt de ti initiativtagere til den fredelige protestmarch, der havde sit udgangspunkt i Olancho-provinsen i det østlige Honduras.
Netop i Olancho-provinsen er der omfattende illegal tømmerhugst. Mindst halvdelen af provinsens 2,5 millioner hektarer skov er allerede blevet ryddet, mener lederne af marchen.
Omfanget af rovdrift på de honduranske skove illustreres af rapporten "Governance and Poverty Implications of the illegal Timber Trade in Central America."
Rapporten siger, at 75-85 procent af al hårdt træ og 30-50 procent af al nåletræ, som fældes årligt i Honduras, fældes og sælges uden om myndighedernes kontrol.
Den ukontrollerede tømmerhugst, som den lokale økonomiske magtelite – ofte godsejere og kvægfarmere - står for, er med til at underminere forholdene for de fattige småbønder og skovbeboere. Den er også med til at korrumpere de lokale sociale strukturer, samtidig med at ulovlig tømmerhugst i de mere isolerede skovområder fører anden kriminalitet med sig som for eksempel våben- og narkosmugling, siger rapporten, der er finansieret af blandt andet Canada, Storbritannien og Verdensbanken.
| Ulovlig tømmerhugst |
|---|
| Rapportens forfattere regner med, at der årligt omsættes ulovligt fældet honduransk tømmer for 55-70 millioner dollars. |
Korruption og mord
Kombinationen af en svag honduransk stat og de store penge, der er forbundet med udvinding af Honduras' naturressourcer - det være sig tømmer eller for eksempel guld - gør rovdriften af naturressourcer til en eksplosiv blanding af korruption, magt, pengeinteresser - og mord.
Mindst 25 personer - alle aktivister fra indianer-, bonde- eller miljøbevægelsen - er blevet dræbt i de senere år.
Myndighederne har ikke efterforsket eller opklaret ét eneste af disse drab, siger en rapport om drab og vilkårlige henrettelser i Honduras fra FNs særlige rapportør Hina Hilari.
Senest blev den 23-årige Carlos Arturo Reyes dræbt af skud i sit hjem i Olancho den 18. juli. Han var blandt de ti initiativtagere til 'March for livet,' og han havde forinden fået trusler på livet fra flere af 'tømmerbaronerne,' skriver ugeavisen Honduras This Week.
På baggrund af de uopklarede mordsager og de mange dødstrusler mod miljøforkæmpere har to af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere, CEJIL (Center for Retfærd og International Lov) og den katolske menneskerettighedsorganisation ERIC indbragt Honduras for Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, der har sit hovedsæde i Washington.
Regeringen i Honduras har efterfølgende inviteret kommissionen til at besøge landet, så den kan danne sig et førstehåndsindtryk af situationen for menneskerettigheder og hvad den honduranske stat gør for at respektere sin egen lovgivning om miljø- og naturbeskyttelse.