sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Mange til Kirgistan-debat
Print
Interessen var stor, da Centralasiatisk selskab torsdag inviterede til debatmøde om situationen i Kirgistan. Arrangementet bød blandt andet på øjenvidneberetninger fra det uroprægede land.
16.04.2010 af Nikolaj Søndergaard

Under mødet fortalte Mads Østergaard via Skype om sine oplevelser under opstanden.

Foto: Nikolaj Søndergaard

”Når 500 mennesker løber alt hvad de kan lige mod dig, så tænker du ikke. Du løber bare.”

Sådan lød ordene fra Mads Østergaard til de godt 75 fremmødte ved et debatmøde på Folkekirkens Nødhjælp torsdag.

Mads Østergaard, der studerer på Århus Universitet, var med direkte via Skype fra Kirgistans hovedstad Bishkek.

Han var også til stede i byen, da demonstrationer i sidste uge udviklede sig voldeligt, 75 mennesker blev dræbt og oppositionen overtog magten i landet.

Kaos og geværskud

Skrattende lyd og forsinkede billeder sørgede for, at den autentiske følelse var i top, da Mads Østergaards ansigt på et stort hvidt lærred fortalte om sine oplevelser under urolighederne den 7. april.

Han stod på første parket og hørte de mange skud der blev affyret fra sikkerhedsstyrkerne.

”Jeg så dem kun skyde op i luften. Det var først senere det gik op for mig, at de også skød ind i menneskemængden,” fortalte han.

Gennemgang fra eksperterne

Interessen for Kirgistan var så stor, at der var fuldt hus til debatmødet en sen eftermiddag.

Foto: Nikolaj Søndergaard

Det var ikke kun liveindslaget fra Centralasien, der gjorde de fremmødte klogere på de aktuelle begivenheder.

Til stede i København var blandt andre Aksana Ismailbekova fra Kirgistan, der til dagligt er Ph.d.-studerende i Tyskland.

I alt var der samlet et panel på fire mennesker, der holdt oplæg om landet og svarede på spørgsmål fra de fremmødte.

Først på aftenen sluttede Folkekirkens Nødhjælps Centralasien-koordinator Jørgen Thomsen debatten af med en opfordring til de fremmødte om at støtte det nye initiativ Operation Bedstehjælp.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne