| Mads Lunde Rasmussen er i gang med at skaffe en aftale i hus |
Allerede efter den første dag har de otte facere, der er med på Skanderborg Festival, fået 60 nye Livreddere, som fremover vil betale 50 kroner om måneden til Folkekirkens Nødhjælp.
Regner man med at en Livredder er medlem i gennemsnit i 5 år, svarer den ene dags arbejde til en donation på 180.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
"Hvis resten af festivalen giver lige så gode resultater, vil resultatet af Livredder-hvervningen på Skanderborg blive lige så godt som på Roskilde festival. Nu håber vi bare på at vejret holder tørt, indtil festivalen slutter på mandag," siger Anders Clausen, som er leder af Livredderhvervningen i Århus.
