|
| Vasily Esenamanov, rådgiver i HIV-projektet, forudser en smitte-eksplosion af afrikanske dimensioner, hvis ikke myndighederne i Kirgistan sætter fokus på sygdommen og sætter ind med en massiv oplysningskampagne. |
Et spørgeskema-tjek fra 2009 på viden om HIV og AIDS i det sydlige Kirgistan fortæller:
At 75 % ikke brugte kondom, sidst de havde sex med en prostitueret.
At 40 % tror, HIV udelukkende rammer stiknarkomaner.
At 12 % tror, man kan blive smittet ved at give hånd til en HIV-positiv.
At 15 % tror, vand og sæbe efter ubeskyttet sex er nok til at undgå smitten.
Man skal bare tage et brusebad. Det er da til at blive helt våd af bekymring over.
Information og rådgivning er nøgleord
"Folk ved stort set intet om HIV. Nogle ved slet ikke, hvad det er. Sex er et tabu-emne, især i landsbyerne. Det er ikke noget, man snakker åbent om. Og HIV er heller ikke noget, hverken religiøse ledere eller politikere sætter på dagsordenen," fortæller Vasily Esenamanov, rådgiver i et Folkekirkens Nødhjælps- støttet HIV-pilotprojekt i Kirgistan. Et projekt, der tager sigte på at bremse en alarmerende udvikling i antallet af HIV-smittede. Information og rådgivning er projektets nøgleord.
Afrikanske dimensioner
"Hvis ikke der sker noget nu, hvis ikke de kirgisiske myndigheder, religiøse ledere og andre lokale nøglepersoner handler nu, hvis ikke folks adfærd og holdninger ændrer sig, så kan vi meget vel stå med et HIV-problem af afrikanske dimensioner om 7-10 år," siger Vasily Esenamanov.
Der er pr. 1. oktober i år 3.150 registrerede HIV-smittede i Kirgistan. Det er ikke i sig selv alarmerende, der er ca. 5.000 i Danmark. Men det kirgisiske tal er virkelighedsfjernt.
"Meget få bliver HIV-testet. Fordi folk ikke kender sygdommen, og fordi de ikke har tillid til sundhedsvæsenets løfter om anonymitet. Og bliver det kendt, at du er testet HIV-positiv, så er der stor risiko for, at man bliver udstødt af både familie og lokalsamfund. Ja bare det at blive testet kan være nok," fortæller Vasily Esenamanov.
50-60 smittes hver måned
Han vurderer, at det reelle antal HIV-smittede er 10.000. Og stigningstakten er voldsom. I 2001 blev der registreret 149 nye HIV-positive, i 2009 var det tilsvarende tal 687. Det bliver ikke mindre i år, hvor HIV-tallet til nu officielt er vokset med 50-60 hver måned.
Det sydlige Kirgistan ligger på hovedlandevejen fra Afghanistans valmuemarker til heroinhungrende europæere og amerikanere. Noget af pulveret når ikke længere end ind i blodårerne på en kirgiser. Antallet af stiknarkomaner i det sydlige Kirgistan vokser dag for dag. Det tæller i HIV-statistikken.
Ligesom det tæller, at Kirgistans unge ikke længere helt tror på, at sex hører ægteskabet til. Flere og flere sex-debuterer i teenagealderen – uden at have hørt et ord om prævention og beskyttelse mod smitte hverken hjemme hos forældrene eller i skolen.
Den største udfordring
Men mest tæller fattigdommen, arbejdsløsheden og det lave uddannelsesniveau i det sydlige Kirgistan.
Der er en bevist sammenhæng mellem de tre faktorer og antallet af HIV-smittede. Jo fattigere du er, jo mindre orker du at bekymre dig om dit eget helbred.
Fattigdommen har sendt mindst en halv million kirgisere – primært mænd fra landsbyerne i syd – nordpå som gæstearbejdere i Kazakhstan og Rusland.
Langt fra hjem, kone og børn, i en barsk dagligdag i et fremmed land er de nemme ofre for egne drifter. De køber sex, ved intet om HIV, kender ikke til at bruge et kondom. Og ved ikke, om de er smittede, når de kommer hjem til konen og dobbeltsengen. Har måske ikke engang viden til at bekymre sig om det. Her ligger den største HIV-udfordring for det kirgisiske samfund.
HIV skal på den politiske dagsorden
"Men HIV var ikke på dagsordenen hos bare ét af de 29 partier, der stillede op ved parlamentsvalget i oktober. Der er ellers behov for en HIV-kampagne af massive dimensioner på nationalt niveau. Og der er brug for den nu. For det tager tid at ændre vaner og holdninger," siger Vasily Esenamanov.