Forstil dig at vende tilbage til din landsby i Sydsudan efter mere end tyve år i en ussel flygtningelejr i Sudans hovedstad Khartoum.
Du glæder dig til at komme i gang med at dyrke markerne og begynde et nyt liv. Nu er freden endelig kommet.
Men synet af din landsby er et andet, end det billede du havde inde i dit hoved. Næsten alt er ødelagt af krigen. Ham der dræbte din bror og voldtog din søster bor nu i dit hus. Du kigger desperat rundt efter hjælp, men din gamle nabo vender dig ryggen.
Hvad gør du?
Det er situationer som denne, der kan bringe rædslerne fra Sudans mangeårige borgerkrig tilbage.
Fredsaftalen mellem nord og syd har fået tusinder af internt fordrevne og flygtninge til at bryde op fra deres lejre og eksil for at vende tilbage til Sydsudan.
Men en underskrevet fredsaftale løser ikke alle problemer.
”Når flygtninge vender tilbage til deres landsby er der stor mistro imellem dem, der valgte at flygte og dem, der valgte at blive. Ham derovre plejede at arbejde hos sikkerhedspolitiet og så videre. Folk er blevet terroriseret i en sådan grad, at de traumatiske konsekvenser af krigen har øget mistilliden blandt folk,” siger Emmanuel LoWilla, som er direktør for organisationen RECONCILE.
De mange hjemvendte flygtninge ender ofte på kirkens trappetrin og beder om hjælp. Kirken hjælper med at finde ud af, hvor de kommer fra og kontakter den lokale høvding. Hvis der er problemer med at vende tilbage, prøver kirken at mægle mellem parterne.
Kirken prøver også at forberede de hjemvendte og dem der ikke er flygtet på, hvad der venter dem.
”Kirkerne er der til at udføre arbejdet. Spørgsmålet er, om de har redskaberne til at rådgive og forstå al den smerte, som folk har været igennem,” siger Lowilla.
Information er vigtigt
RECONCILE blev dannet i 2003 af Sudans Kirkeråd, som har spillet en afgørende rolle i fredsprocessen. Efter fredsaftalen, som blev indgået i begyndelsen af året, videreføres arbejdet blandt andet i RECONCILE, der arbejder med forsoning på tværs af religiøse skel.
”Vi fortsætter med at oplyse folk om, hvad der sker. Vi fortæller, at de kan stole på hinanden,” siger Lowilla.
Informationskampagnerne er rettet mod religiøse ledere, landsbyledere, unge mænd og kvinder. Derudover bliver der afholdt workshops, hvor deltagerne får redskaber til at arbejde med forsoning i deres kirke, skole eller landsby.
”For mange er kirkens oplysninger det eneste, som folk har og som kan være med til at sætte en dæmper på de mange frustrationer.”
Under fredsforhandlingerne mellem oprørsgrupperne i Sydsudan og regeringen i nord oplyste Sudans Kirkeråd om de forskellige aftaler, der blev underskrevet. Efter fredsaftalen er det blevet endnu vigtigere, at folk bliver informeret om aftalens indhold, så freden også kan mærkes på landjorden, siger Lowilla.
En kirke der tager stilling
Under borgerkrigen blev religion brugt til at mobilisere soldater både i det kristne syd og i det muslimske nord – derfor blev religiøse ledere også vigtige i kampen for fred og forsoning.
Sudans Kirkeråd har blandt andet været mægler mellem krigende stammer og har gjort sin stemme gældende uden for Sudans grænser igennem internationale kirkenetværk - og dermed været med til at presse på fredsprocessen i internationale fora.
”Kirken lærte, at hvis den skal være med til at skabe fred, er det nødvendigt at involvere forskellige mennesker på forskellige niveauer. På græsrodsniveauet kunne vi bruge de lokale kirker i Sudan, men på det internationale plan måtte vi have støtte af de europæiske og amerikanske kirker for at kunne lave fortalerarbejde,” siger Lowilla.
Den kristne kirke fortsætter med at presse regeringen og de tidligere oprører. Men denne gang handler det om at føre fredsaftalen ud i livet. Myndighederne i det sydlige Sudan er under opbygning, og der er stadig konflikt i nogle områder.
“Vi prøver at lede folket bag scenen. Hvordan kan vi hjælpe folket med at kende deres rettigheder, og hvordan kan de forsvare deres rettigheder? Hvordan kan vi sikre, at de bliver hørt? At blive hørt handler ikke altid om at gå i krig – der er andre måder,” siger Lowilla om kirkens måde at arbejde på.
Han mener at kirken har bevaret sin integritet og værdighed ved at tale højt om sandheden og komme med konstruktive forslag til, hvordan situationen kan forbedres.
Folkekirkens Nødhjælps Pinsekollekt 2006 går til RECONCILEs arbejde blandt andet til workshops mellem muslimske og kristne ledere.