© Mike Kollöffel
|
| Mange honduranere tager loven i egen hånd, fordi retssystemet ikke fungerer |
Det fastslår den danske højesteretsdommer Thomas Rørdam efter et besøg i Honduras. Her har han sammen med flere af Folkekirkens Nødhjælps partnere og tre andre juridiske eksperter fået et indblik i processen med valg af nye dommere til landets Højesteret.
Dommerne og højesteretspræsidenten udnævnes for en periode på syv år, og syv ”interesseorganisationer” og institutioner inden for det juridiske udgør det såkaldte udnævnelsesudvalg, som i januar skal indstille mindst 45 kandidater til dommerembederne i Kongressen.
”Men selvom der er et vist demokratisk islæt i dette, så ser det system, som man har bygget op i Honduras alligevel noget ejendommeligt ud,” siger Thomas Rørdam.
Han peger på, at den helt afgørende forskel i forhold til for eksempel i Danmark er, at Honduras’ retssystem er så præget af korruption, at de magthavere, som føler sig truet på deres domæne til hver en tid kan og vil modarbejde ændringer i systemet.
Magtdeling og mundlamme medier
Processen med valg af nye dommere til Højesteret er under skarp kritik fra både internationale juridiske eksperter og fra de civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption, lighed for loven og opbygning af en retsstat i Honduras.
Forud for Thomas Rørdams besøg i Honduras har rygter floreret i månedsvis om, at de to store traditionelle politiske partier, Det Nationale Parti og Det Liberale Parti bag kulisserne arbejder ihærdigt for at få netop ”deres” dommerkandidater indstillet.
| Fakta |
|---|
|
Artikel fra Panama News
|
De to partier har traditionelt ”skiftedes” til at sidde på regeringsmagten og på alle vigtige samfundsposter i øvrigt. Samtidig er de honduranske medier, der i princippet burde være kritisk vagthund over for magthaverne, nærmest mundlamme. De ejes stort set alle af de økonomiske og politiske magthavere i landet.
Dramaet med sultestrejkende anklagere
Den danske højesteretsdommer noterer sig da også en ”vis resignation” i befolkningen over for korruptionens plage, der har bragt Honduras helt ned på en 126. plads på Transparency Internationals globale liste over korruption i 180 lande verden over.
”Alligevel sker der bemærkelsesværdige ting i Honduras. Når de offentlige anklagere går i sultestrejke i protest mod korruption er det da meget dramatisk,” siger Thomas Rørdam, som også tilføjer, at ”selv ikke det, synes at ryste befolkningen.”
”Det bedste man kan gøre i denne situation, er at følge processen tæt på, sådan at udnævnelsesudvalget kan mærke, at der stilles krav om åbenhed og klare kriterier for valget af de nye dommere til Højesteret,” siger Thomas Rørdam.
Thomas Rørdam besøgte Honduras som del af en delegation udsendt fra Den Internationale Jurist Komission (ICJ) i Geneve. Folkekirkens Nødhjælp og partnerorganisationer i Honduras, der arbejder med menneskerettigheder og lighed for loven, har været med til at støtte hans udsendelse.
Hensigten klar nok - men fungerer ikke i praksis
| Flere rapporter |
|---|
|
Læs ICJ-rapporten
Download rapporten
|
Der blev i 2001 indført en ny lov om valg af dommere til Højesteret. Hensigten dengang var netop at ”afpolitisere” landets højeste retsinstans og gøre op med de uskrevne regler om, at de to store partier ”delte kagen”.
Alligevel endte det med, at Det Nationale Parti, som sad på regeringsmagten, i 2002 fik otte dommere i Højesteret, mens de syv andre dommere kom fra Det Liberale Parti, som dengang var i opposition.
I alle væsentlige afgørelser, som Højesteret har truffet, er afstemningen da også altid faldet ud 8-7.
Processen med valg af nye dommere afsluttes i foråret 2009 med det endelige valg af 15 nye dommere og en præsident til landets højeste retsinstans.