Der er snart gået to måneder siden cyklonen Nargis kostede flere end 100.000 mennesker livet og smadrede hverdagen for op mod 2,4 mio. fortrinsvis fattige bønder og fiskere i Burma.
Og selvom organisationer som Folkekirkens Nødhjælp har etableret stabile forsyningslinjer til dele af de hårdest ramte områder i Irrawaddy-deltaet, så skønner FN, at en million nødstedte ikke har modtaget hjælp udefra.
Efter massivt pres fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, lovede Myanmars regering at åbne landets grænser for international nødhjælp. Det løfte har de til dels holdt, og mange flere nødhjælpseksperter har fået lov at rejse ind i landet. Men ved ankomst til Burma støder de på andre og nye forhindringer.
Regeringen frygter at de mange udenlandske organisationer ikke bare vil levere mad, medicin og tæpper til de sultende og frysende landsbybeboere, men at de også har en politisk dagsorden.
I denne uge har de derfor introduceret en række retningslinjer, der blandt andet kræver, at internationale organisationers færden uden for hovedstaden kun må ske i følge med statsautoriserede ‘guider’ fra forskellige ministerier, der skal følge og overvåge nødhjælpsarbejdernes gøremål.
Det vil besværliggøre nødhjælpen yderligere, men der er stadig håb om, at FN’s igangværende forhandlinger med regeringen bag lukkede døre fører til et nyt gennembrud.
Nødhjælpen når frem
Trods forhindringerne når nødhjælpen frem. Lokale organisationer som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med er ofte ikke omfattet af samme restriktioner, som de mere synlige udenlandske organisationer - og kan med deres gode lokalkendskab finde vej gennem problemerne.
I sidste uge indgik Folkekirkens Nødhjælp gennem en af de lokale organisationer en aftale med FN’s Fødevareprogram om levering af ris, bønner, energikiks, salt og vegetabilsk olie til 25.000 mennesker i et af de værst ramte områder.
I løbet af de næste seks måneder vil disse fjerntliggende landsbyer, der oftest kun kan nås ad små floder, jævnligt modtage de mest nødvendige fødevarer, mens de forsøger at stable en ny tilværelse på benene. Maden leveres direkte til landsbyboerne af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner. Uddelingen af maden foregår i samarbejde med nyoprettede landsbykomiteer bestående af lokale repræsentanter, der er udvalgt af landsbyboerne selv.
Helikoptertransport nødvendig
Alle 25.000 mennesker har i løbet af de seneste uger modtaget første levering af mad. I første omgang med båd af svært fremkommelige floder, men nu også med helikopter. Med en måneds forsinkelse er det lykkedes FN at få tilladelse til at flyve med 10 helikopter, der kan nå de mest fjerntliggende egne.
“Det var ligesom en udenlandsk film”, beskriver en af de lokale nødhjælpsarbejdere situationen. Han er blevet trænet i at håndtere levering af mad med helikopter. “De stoppede ikke propellerne, for jorden var meget blød, og helikopterne kunne synke ned, så vi måtte kæmpe os gennem den stærke vind for at lodse sækkene med ris.”
Landsbybeboerne har aldrig oplevet noget lignende og vil i lang tid tale om den mad, der kom fra himlen fra et land langt borte. I langt de fleste tilfælde er transport med båd dog meget billigere og nemmere, så det vil fortsat være Folkekirkens Nødhjælp foretrukne forsyningsrute.
Flygtningene
Det er dog ikke alle, der er så heldige. I de seneste uger er flere af de flygtningelejre, som fornyelig stolt blev vist frem til FN’s generalsekretær og andre repræsentanter for det internationale samfund, blevet lukkede.
Mange forhutlede flygtninge er blevet nødt til at vende tilbage til deres oversvømmede marker, bunker af opløste lig og pindebrænde.
De skoler, som mange af dem har opholdt sig i, skal bruges til undervisning, nu hvor det nye skoleår er startet, og fra myndighedernes side ønsker man at vende tilbage til en mere normale tilstande. Det er dog svært for alle dem, hvis nærmeste familie er døde og det eneste, de har at spise, er rådden såsæd.
Status for uddeling af nødhjælp d. 13 juni 2008
-
142,000 personer har modtaget plastikpresenninger/telte
-
7500 familier har modtaget nødhjælpspakker med fødevarer, medicin, basis hygiejne artikler og tæpper.
-
3116 familier har fået vandtanke.
-
I samarbejde med FN’s verdensfødevareprogram og lokale partnere uddeles hver måned (i 6 måneder) 305 tons ris, 76 tons bønner, 25412 liter vegetabilsk olie og 3, 8 tons salt, til landsbyer i de hårdest ramte områder.
-
100 små lokale organisationer har modtaget støtte til at igangsætte små nødhjælpsprojekter. De har nået ca. 100,000 mennesker med mad, tøj, tæpper, medicin og plastikpressinger. De har også fået træning i nødhjælpsarbejde og kapacitetsopbygning.