sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Må de fattigste spise med?
Print
At have mad nok er en menneskerettighed. Men hver dag går millioner af fattige sultne i seng. Det er ikke mangel på mad, men internationale aftaler, som gør det svært for de fattige at få mad på bordet.
16.10.2007 af Mattias Söderberg

Hvert syvende menneske i verden er underernæret.

Sult øger risikoen for at blive syg og mindsker evnen til at arbejde.

Sult er en hindring for udvikling, og sulten ødelægger børns fremtid go muligheder.

Handelsliberalisering giver umulig konkurrence

Handel og sult

Læs rapporten ”Trade Policies and Hunger”

Rapporten er udarbejdet af The Ecumenical Advocacy Alliance, et internationalt netværk, Folkekirkens Nødhjælps er medlem af.

Men retten til mad bliver begrænset, når små landmænd ikke kan sælge deres produkter på lokale markeder, fordi produkter fra rige lande sælges til lavere priser.

Så mister de lokale landmænd deres indtægt og mulighed for at brødføde familien.

Rapporten ” Trade Policies and Hunger” bygger på feltstudier i Honduras, Ghana og Indonesien.

Rapporten viser, at internationalt pres og internationale aftaler har gjort det sværere for lokale landmænd at konkurrere på de nationale markeder, fordi produkter fra rige lande kan sælges frit, og i nogle tilfælde dumpes til lave priser.

De lokale landmænd kan ikke følge med og tvinges lukke produktionen.

Bistand uden ende

Når mennesker ikke har mulighed for at skaffe mad, bliver de afhængige af nødhjælp.

"Retten til mad for alle er vores fælles ansvar. Vi er nødt til at skabe internationale handelsaftaler, som giver de fattigste mulighed for selv at tjene penge eller dyrke deres egen mad," siger Mads Klæstrup Kristensen, kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp.

Handelsliberaliseringer kan gavne – hvis alle må være med

World Food Day

Den 16. oktober sætter FAO, FNs landbrugs- og fødevareorganisation fokus på sult og mangel på mad.

Læs mere på FAOs hjemmeside.

Øget international handel kan have mange gavnlige virkninger på både økonomi, relationer og læring.

Problemet i de lande, rapporten undersøger - og i mange andre fattige lande - er, at de fattige producenter ikke har mulighed for at være med.

De har hverken resurser eller kapacitet at deltage i den internationale konkurrence.

Resultatet bliver derfor øget fattigdom og undernæring.

Alle har ret til mad, men alle får ikke mulighed at bruge deres ret.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne