© Heine Pedersen
|
| Minen i San Andrés |
Efter en sej kamp har indbyggerne i La Labor fået regeringen til at annullere det canadiske mineselskab Mavericks tilladelse til at lede efter guld- og sølvforekomster i La Labor-området, der ligger i Ocotepeque-provinsen i det vestlige Honduras.
Det er første gang i Honduras' historie, at det er lykkedes den lokale befolkning at lægge så meget pres på regeringen, at den har måttet annullere en minekoncession.
Succesen skyldes ifølge Carlos Rivera fra miljøorganisationen AESMO, at civilsamfundet fik organiseret sig og stod sammen helt fra begyndelsen.
| Fakta om minedrift i Honduras |
|---|
| Over 30 % af Honduras' territorium er udliciteret til olie- og mineselskaber - de fleste fra Canada og USA. Der udvindes primært guld og sølv, zink, bly og kadmium. Det honduranske institut for fremme af minedrift, DEFOMIN, vurderer, at der vil blive eksporteret mineraler fra Honduras for omkring 1,8 mia. kr. i år. Mineselskaber skal betale 1 % i skat til den kommune, hvor minedriften foregår. Loven om minedrift blev vedtaget i 1999 efter orkanen Mitch med det formål at tiltrække udenlandske investorer. Loven giver bl.a. regeringen ret til at tvangsflytte lokalbefolkningen, hvis de bor oven på en mineralforekomst. |
La Labor ligger i udkanten af et af Honduras' vigtigste naturreservater, El Guisayote, som leverer vand til hele den vestlige del af landet.
En del af den 400 hektar store minekoncession, som regeringen havde overdraget til Maverick i 2003, lå inden for naturreservatets buffer-zone. En sådan zone er ifølge honduransk lov et beskyttet område, der ikke må bruges til mineaktivitet.
De dårlige erfaringer fra andre miner som for eksempel i San Andrés, hvor der udvindes guld og sølv med stærkt forurenende metoder, var med til at overbevise befolkningen i La labor om, at de miljø- og sundhedsmæssige skader er langt større end de fordele, et mineselskab bringer med sig.
I San Andrés blev indbyggerne tvangsflyttet til en nybyggerkoloni i nærheden, fordi deres landsby lå oven på en guldåre. Minedriften i San Andrés har resulteret i en omfattende skovrydning, forurening af vandet, sygdomme og stor social splittelse i den lokale befolkning, hvor nogle få har arbejde i mineselskabet, mens mange andre har mistet den jord, de tidligere levede af at dyrke.
Organisationer som AESMO og Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner ASONOG har udført et stort arbejde for at oplyse folk om konsekvenserne af minedrift og deres rettigheder over for mineselskaberne.
"Mineselskabet prøvede at lokke os med gyldne løfter om arbejdspladser, hjælp til skoler, hospitaler og veje, men vi havde erfaringerne fra minen i San Andrés i baghovedet og troede dem ikke", siger Valentín Palacios Ponce fra borgmesterkontoret i La Labor.
Med støtte fra borgmestre i hele provinsen, den katolske kirke, AESMO, ASONOG og andre organisationer besluttede La Labors befolkning efter seks måneders frugtesløse forhandlinger med regeringen at sætte hårdt mod hårdt.
I april 2004 spærrede flere end 3.000 mennesker den internationale hovedvej, som forbinder Honduras med El Salvador og Guatemala.
Regeringen følte sig presset til at trække minetilladelsen i La Labor tilbage. Den har efter konflikten i La Labor lovet fremover at konsultere lokalbefolkningen i de områder, der vil blive berørt af minedrift.
Carlos Rivera fra AESMO siger, at det er civilsamfundets organisering, der gjorde udslaget: "Uden vores fredelige protestaktion og den mediebevågenhed, den medførte, ville mineselskabet være i gang med at sprænge bjerget lige nu."
