"Løsningen på Haitis problemer er udvikling."
Udmeldingen kommer prompte fra den åbenmundede haitianske senator Jean Maxime Roumer. Den erfarne politiker, som tidligere var medlem af præsident René Prévals parti, er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at få Haiti på fode igen.
"Fattigdom var også en realitet før jordskælvet, men fattigdommen er nu kommet frem i lyset i form af teltlejre i offentlige parker," siger senatoren.
Han mener, at nogle af beboerne i de mange telt-lejre faktisk har et bedre liv i dag end tidligere, hvor de boede i slum uden vand, elektricitet og mulighed for gratis at besøge en sundhedsklinik.
"Hvis vi vil løse Haitis problemer, skal vi bekæmpe fattigdommen," siger Jean Maxime Roumer, som i dag er løsgænger.
80 procent af Haitis knap 10 millioner store befolkning lever for under 12 kroner om dagen. 2/3 af befolkningen lever af smålandbrug.
Jean Maxime Roumer opfordrer de mange NGO'er i Haiti til at fokusere mere på udvikling på landet. Tidligere eksporterede Haiti både bomuld og kaffe, men eksporten er næsten gået i stå.
Træer skal stoppe mudderskred
Flere af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i ACT Alliance støtter udvikling på landet. Omkring 60 kilometer sydvest for hovedstaden Port-au-Prince i Petit-Goave kommune arbejder Det Lutherske Verdensforbund (LWF) i landsbyen Bino.
Umiddelbart ligner de grønne marker et paradis sammenlignet med hovedstadens slum. Et overrislingssystem sørger for fordeling af det opsamlede regnvand. Men der er masser af udfordringer, som presser bønderne.
Nøgne bjerge rejser sig bag markerne. De fleste træer er fældet for at give plads til dyrkbar jord, og det resulterer i enorme jord- og mudderskred, når øen bliver ramt af de årlige tropiske storme. Flere huse er begravet i jord.
I samarbejde med den lokale bondeorganisation har LWF etableret tre planteskoler, hvor de demonstrerer, hvordan træplantning kan stoppe jord-erosion. Bønderne deltager i træplantningen mod betaling, så der kan komme gang i den lokale økonomi.
Organisationerne vil senere overtage ansvaret for planteskolerne fortæller Plancher Rolnick, som arbejder med projekter, der kan generere indtægt for bønderne.
Øget byrde for værtsfamilier
Efter jordskælvet flygtede omkring 450.000 mennesker fra de jordskælvsramte byer ud på landet og blev dermed en øget byrde for de fattige bønder, som tog imod deres familier. Den store tilstrømning kunne også mærkes i Bino, hvor bøndernes jordlodder kun lige er store nok til at brødføde en lille familie.
“De fleste bønder har børn og andre slægtninge i Port-au-Prince, så da de kom hertil, blev såsæden til markerne spist,” forklarer bonden Martinez Registre.
Han gav selv husly til sin søster og hendes fem børn i fire måneder, før de vendte tilbage til den overfyldte hovedstad. Mangel på arbejde og uddannelsesmuligheder i landsbyen drev dem i sin tid til storbyen.
LWF uddelte kort tid efter jordskælvet såsæd og redskaber til 300 fattige værtsfamilier i området, så de ikke gik glip af en høst.
Intet arbejde på landet
Aristhene Dieula gav husly til to af sine børn fra Port-au-Prince, men de rejste også tilbage for at finde arbejde. Selv tjener hun lidt penge ved at sælge kosmetik på markedet.
Hendes 14-årige datter vil snart følge i sine søskendes fodspor. Hun vil gerne gøre gymnasiet færdigt og derefter læse til sygeplejerske på universitetet i Port-au-Prince.
"Når jeg er færdiguddannet, kommer jeg ikke tilbage til Bino. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi det er svært at finde arbejde her," siger hun.
LWF’s landerepræsentant Louis Dorvilier håber, at der vil blive brugt flere penge på at udvikle landdistrikterne og at folk vil blive opmuntret til at blive i landsbyerne. Det kan også være med til at tiltrække folk fra den overfyldte hovedstad Port-au-Prince.
LWF og Folkekirkens Nødhjælp støtter udviklingsprojekter i landkommunerne Gressier, Leogane, Grande Goave og Petit-Goave.