I 1919 udskilte stormagterne England og Frankrig Libanon fra Syrien som særligt mandatområde pga. områdets store kristne befolkningsandel - et særsyn i Mellemøsten.
Efter uafhængigheden i 1943 blev regeringsmagten – på baggrund af en folketælling i 1932, som gav de kristne en svag overvægt - fordelt mellem de forskellige religiøse grupper for at sikre alle trosretninger deltagelse i magtstrukturen.
Denne magtfordeling er blevet opretholdt, selv om der i dag er flere muslimer end kristne i landet.
Mellemøstens Schweiz
|
| Butiksstrøg i Beirut |
De følgende år blev landet centrum for handelen mellem Europa og den arabiske verden. Vesten ekspanderede økonomisk i landet, og middelklassen fra mange arabiske lande med radikale regimer satte deres penge i banken i det liberale Beirut. Indtægterne fra regionens stigende olieindustri strømmede samme vej.
Velstanden kom dog kun en lille overklasse i byerne til gode, og den økonomiske ulighed i landet voksede betydeligt.
Voksende palæstinensisk tilstedeværelse
Efter den israelsk-arabiske krig i 1948 tog Libanon imod omkring 100.000 palæstinensiske flygtninge.
I 1973, efter endnu en israelsk-arabisk krig gav Libanon asyl til endnu omkring 300.000 palæstinensiske flygtninge, heriblandt PLO (Den palæstinensiske Befrielsesorganisation), som efter "Sorte September" var blevet udvist fra Jordan.
PLO oprettede sit hovedkvarter i Beirut og foretog angreb mod Israel fra libanesisk jord. De palæstinensiske operationer førte til flere væbnede sammenstød mellem den libanesiske hær og palæstinensiske kommando-soldater - og gav Israel anledning til hyppige angreb ind over grænsen og til bombardementer af civilbefolkningen.
Borgerkrig med stormagtsaktører
|
| Borgerkrigens spor ses overalt - trods nybyggeri. |
I 1975 udbrød en blodig borgerkrig. Selv om krigen ofte fremstilles som en religionskrig, var hovedårsagerne de store sociale og økonomiske spændinger i samfundet - og den palæstinensiske tilstedeværelse. Da borgerkrigen brød ud, benyttede de regionale stormagter, især Israel, Syrien og PLO, landet som slagmark for deres egne konflikter.
Syriske tropper rykkede ind i Libanon kort efter borgerkrigens start. Israelske tropper rykkede ind i 1978 og igen i 1982, indtil Israel i 1985 trak sig tilbage til en selvudråbt ”stødpudezone” i det sydlige Libanon for at sikre sig mod angreb fra Hizbollah-militsen.
I maj 2000 trak Israel sig ud af det sydlige Libanon.
Syriens exit og Hizbollahs krig med Israel
| Hizbollah |
|---|
|
Libanesisk islamisk-fundamentalistisk organisation, inspireret af Iran. Hizbollah består af en * militant gren, som bekæmpede Israel i 80’erne og 90’erne * en politisk gren, repræsenteret i Libanons parlament og regering * social gren, som driver hospitaler, skoler, klinikker og andre sociale aktiviteter Nyder stor arabisk anseelse, fordi organisationen ses som den vigtigste årsag til at Israel trak sig ud af Libanon i 2000. |
Syrien har udøvet stærk militær og politisk indflydelse i Libanon, men i 2005 trak Syrien sine tropper ud efter internationalt pres efter mordet på premierminister Rafik Hariri.
I juni 2006 udbrød en regulær krig mellem Hizbollah og Israel. Israel bombede Hizbollahs stillinger i det sydlige Libanon og ramte, ud over broer og veje, også civile mål.
Over en million mennesker flygtede fra deres hjem under de israelske bombardementer, og flere tusinde blev dræbt eller såret under kampene, som varede 34 dage.
ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp og Det Mellemøstlige Kirkeråd iværksatte et akut nødhjælpsarbejde blandt de fordrevne.
Efter krigen har ACT ydet hjælp til det livsnødvendige genopbygningsarbejde.
Krigens affald
I krigens sidste dage kastede Israel omkring en million klyngebomber over det sydlige Libanon.
Klyngebomber er en meget alvorlig humanitær trussel, fordi de både er upræcise og upålidelige. Hver bombe består af snesevis af små-bomber, som spredes over et område på størrelse med en fodboldbane.
I mange tilfælde eksploderer de ikke, og dermed kommer de til at fungere som landminer.
Folkekirkens Nødhjælp har siden krigen ryddet miner og ueksploderet ammunition i Libanon.