18 kilometer nord for Tulkarem ligger en mindre by ved navn Nazlat Isa. Byen har lidt samme skæbne som så mange andre byer beliggende på Vestbredden - nemlig at blive nabo til en 9 meter høj betonmur.
I 2003 begyndte bygningen af muren i og omkring Nazlat Isa.
Byens cirka 2500 indbyggere måtte i den forbindelse overvære, at over hundrede forretninger og fem huse blev jævnet med jorden af de israelske bulldozere. Det skete dels på grund af bygningen af selve muren, men også på grund af den sikkerhedszone, som israelerne ønskede at oprette mellem muren og den palæstinensiske befolkning.
Bosat i ingenmandsland
Muren blev bygget tværs gennem Nazlat Isa og isolerede syv huse fra den resterende del af byen.
Familierne, der bor her, har i to et halvt år været spærret inde imellem den grønne linje og muren. De skal gemmen checkpoints hver eneste dag for at komme på arbejde, i skole, besøge familie og venner osv.
Ødelagt forretningsliv
Tidligere var Nazlat Isa kendt for sit velfungerende forretningsliv, og der havde altid været gode relationer israelere og palæstinensere imellem. Mange palæstinensere havde arbejde inde i Israel, og mange israelere gjorde deres indkøb i Nazlat Isa. Især falafel blev ivrigt handlet.
Men bygningen af muren og sikkerhedszonen har betydet, at al handel i byen er blevet mere eller mindre ødelagt, og arbejdsløsheden steget til uhørte højder. Alle mennesker i byen er i større eller mindre omfang berørt af de negative konsekvenser, som muren har ført med sig.
Tab af virksomhed og hjem
Dette kan Ebrahim Hasan snakke med om. Mange års hårdt arbejde resulterede i, at han ejede elleve butikker i Nazlat Isa. Han var begyndt at bygge et nyt stort hus, hvor han skulle bo med hele hans familie. Bygningen af muren satte en brat stopper for Ebrahims planer.
|
| Kontrolposten på Ebrahims tag set fra gaden - muren løber lige ind i huset |
Udover at få sine elleve butikker i byen jævnet med jorden, lå også hans næsten nybyggede hus på det sted, hvor muren ifølge planen skulle bygges. Huset blev dog aldrig revet ned, men i stedet besatte de israelske soldater husets tag, som nu fungerer som en slags kontrolpost.
Soldaterne befinder sig på taget døgnet rundt, og huset, som Ebrahim var ved at bygge til sig selv og sin familie, ligger ufærdigt hen.
Han har intet arbejde længere, ligesom de fleste andre mennesker i byen, og hans hus, som muren støder direkte ind i, kan han ikke bo i.
Lever i gårdhaven
|
| Ebrahim Hasan og familien er forvist til gårdhaven, hvor de nu lever i skyggen af muren |
Nu har han et liv i gårdhaven foran huset. Det er her, han opholder sig det meste af tiden, hvor han - omringet af muren på den ene side og sit halvfærdige hus på den anden - forsøger at skabe et harmonisk værested for sig selv og sin familie.
Han har prøvet at dække den grå betonmur ved at plante buske, træer og blomster.
I gårdhaven lever han med håbet om en dag at kunne vende tilbage til noget, der minder om et normalt liv.
Det var her, vi mødte ham og fik hans historie.
| Mette, udsendt som civil ledsager efteråret 2005 |