sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Lægehjælp via mobile lægeklinikker
Print
”De rige overlever, for de kan opsøge privathospitaler og privatlæger, men hvor går vi hen, for vi har mistet alt?” spørger Dilshad Sultan, mor til fem, fra Mohandri i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, hvor de værste oversvømmelser i Pakistans historie begyndte.
14.10.2011 CWS P/A
© CWS P/A
I CWS-P/As mobile lægeklinik får Dilshad Sultan og hendes børn lægehjælp.

Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Church World Service-Pakistan/Afghanistan (CWS P/A) giver de mest sårbare familier, der er ramt af oversvømmelserne, mad, husly og lægefaciliteter.

Dilshad Sultan og hendes familie bor nu over for CWS-P/As mobile lægeklinik i et telt, de modtog som nødhjælp tilbage i 2005, da deres hus væltede under det store jordskælv. Historien har gentaget sig selv – endnu en gang – for Dilshad, hendes familie og mange andre i regionen

Høj risiko for spædbørn og mødre

Oversvømmelserne, der begyndte sent i juli, har gjort mange millioner mennesker hjemløse og påvirket hele seks millioner børn. Dødsrisikoen er høj blandt spædbørn og mødre, der er uden ordentlige sundhedsfaciliteter i Bakalot, en del af Mansehra-distriktet i Khyber Pakhtunkhwa. Omkring to tredjedele af Bakalot Tehsil Headquarter-hospitalet, der betjener ca. 300.000 mennesker i Kaghan Naran-dalen, blev ødelagt af vandmasserne. Der er ingen tvivl om, at pakistanernes behov er enormt netop nu på grund af de overvældende ødelæggelser. I CWS-P/As mobile lægeklinik får Dilshad og hendes børn lægehjælp.

Det gør Folkekirkens Nødhjælp

Gennem partner i ACT Alliance CWS-P/A forventer Folkekirkens Nødhjælp at hjælpe 48.000 mennesker i fire distrikter i Pakistan:

  • dotBadin
  • dotThatta
  • dotUmerkot
  • dotMirpurkhas

Nødhjælpsindsatsten består bl.a. af mad til 2.000 familier i to måneder, husly til 4.000 familier og mobile sundhedsklinikker til 12.000 mennesker.

Folkekirkens Nødhjælp har foreløbig støttet CWS-P/A med kr. 600.000 fra privat indsamlede midler samt med kr. 500.000 fra Danidas Nødhjælpspulje.
Der søges i øjeblikket 1 mio. Euro fra EU's katastrofekontor – ECHO.

Oversvømmelserne skyllede vores hjem væk

”Min far, der havde set flaget, sagde til mig, at jeg skulle bringe børnene derhen for at få hjælp. Fire af dem lider af hudsygdomme, og dette er mit andet besøg her med min 9 måneder gamle søn, Hamza. Min mand arbejder med vejkonstruktion og har ikke altid et job. Da oversvømmelserne skyllede vores hjem væk, fik vi ikke mad i to døgn. Nu køber vi mad for de få penge, vi har, så vi kan overleve, men vores største frygt er, at vi ikke har et sted, der er vores hjem,” fortæller Dilshad Sultan. I øjeblikket har CWS-P/A tre mobile lægeklinikker samt seks sundhedscentre i Mansehra, Swat og Kohistan, der yder forebyggende og behandlende lægehjælp. Endnu to mobile lægeklinikker planlægges i Khairpur og Sukkur i Sindh.

Bekymret for vinteren

”Om natten kan jeg ikke sove, fordi jeg ved, vinteren er på vej, og jeg er bekymret for mine børn, da vi ikke har et ordentligt hus. Lægeklinikken har gjort mig lidt mere tryg, fordi vi har adgang til behandling. Det er kun, når et familiemedlem er døende, at vi låner penge til at tage til et hospital i Mansehra eller Abbottabad,” siger Dilshad.

CWS-P/A sundhedsarbejdere fortæller, at de mest almindelige sygdomme efter oversvømmelserne har været akut vanddiarré, mave-tarm katar, hud- og øjeninfektioner samt luftvejsinfektioner. Dr. Qamar Zaman, CWS-P/As lægekoordinator, fortæller: ”Snevejret begynder så tidligt som i oktober i nogle af de nordlige områder. Vinteren er på vej, og med temperaturer under frysepunktet stiger antallet af luftvejsinfektioner.”

Husly, tæpper, varmt tøj og andet vinterudstyr er nødvendigt øjeblikkeligt for at kunne hjælpe den ramte befolkning i Pakistan med at overleve den barske vinter. CWS-P/A planlægger fortsat hurtig støtte, så lokalsamfundene kan genskabe deres hverdag. Planlagte hjælpeindsatser er bl.a. kontanter for at deltage i genopbygningsarbejdet ('cash for work'), værdikuponer og kontante tilskud til livets opretholdelse, sundhedshjælp og kapacitetsopbyggende initiativer.

Støt Pakistan


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne