sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kvinderne lærer at klare sig i Guatemala
Print
I landsbyen Chimaque i det vestlige Guatemala har kvinderne fået undervisning i, hvordan man bedst muligt driver et landbrug og har nu mad nok – i hvert fald det meste af tiden.
21.07.2011
© Maria Hastrup
Lesley viser en af familiens kyllinger frem

Regnen trommer på bliktaget og kigger man ud af den åbne dør, kan man se vandet fosse ned af den mudrede bjergvej.

Landsbyen Chimaque ligger i bjergene i den vestlige del af Guatemala tæt på en vigtig handelsgrænse til Mexico. Men det er ikke noget, de lokale kvinder benytter sig af. De dyrker deres marker og passer deres dyr med børnene på ryggen og middagsmaden i tankerne.

Mens regnen alligevel gør det umuligt at være udenfor, har otte kvinder samlet sig i et enkelt hus, for at fortælle om deres fremskridt og, hvordan de har gjort uafhængige af deres mænds indkomst for at skaffe mad til deres børn.

Fattigdom og sårbarhed

Et udvalg af kvindegruppen i Chimaque i det vestlige Guatemala
© Maria Hastrup
Et udvalg af kvindegruppen i Chimaque

Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner AMMID startede for syv år siden kvindegruppen i Chimaque. Gruppen består af 15 kvinder mellem 20 og 55 år.

Før projektets start var kvinderne i landsbyen meget fattige og sårbare: ”Vi var fuldstændige afhængige af, om vores mænd kunne få jobs i kaffeplantagerne”, fortæller en af kvinderne og fortsætter: ”Hvis et af børnene blev syge, måtte vi sælge af vores høst og så var der ikke nok mad.”

Generelt var der før projektet problemer med underernærede børn, fordi de ikke fik nok at spise.

Problemet var også, at kvinderne på deres marker kun dyrkede majs. Majsen udgør en stor del af basismåltiderne i Guatemala. Et måltid er simpelthen ikke ordentlig, hvis ikke der serveres tortillas (majspandekager) eller tamales (majsdej indpakket i blade og stegt over bålet).

Ingen af kvinderne har store stykker jord, så derfor kunne de ikke plante nok majs til at høste nok. Var kvinderne heldige nok til at eje nogle høns, blev de oftest solgt, når majsen slap op.

Udvikling og venskaber

© Maria Hastrup
Kvinde i sin majsmark

AMMID dannede kvindegruppen og begyndte at undervise kvinderne i, hvordan de bedst muligt dyrkede deres marker, passede husdyr og lavede mad. Så begyndte udviklingen i den lille landsby stille og roligt.

Kvinderne plantede forskellige afgrøder på deres jordlodder, fik små lån til at købe grise og høns, som udviklede sig til en flok, og børnene begyndte at få ordentlig mad.

Vigtigt at dyrke forskellige afgrøder

På markerne finder man, ud over de vigtige majs selvfølgelig, bønner, kartofler, avokadoer, løg, tomater og meget andet. Diversiteten er vigtig, for hvis én af afgrøderne slår fejl, kan der stadig høstes af andre. Salget af afgrøderne giver kvinderne mulighed for at købe mere majs, så der er nok til hele året.

Blandt kvinderne i gruppen er der blevet udviklet venskaber på tværs af alderen. I dag støtter de alle hinanden og hjælper, hvor der er brug for det. ”Vi er som én familie og er meget glade for fællesskabet”, fortæller de.

Næste skridt

Midt i landsbyen står et lidt større skur. I skuret er der to siloer, en vægt og nogle poser majs. ”Lige nu er det stadig under udvikling, men det er meningen, at vi skal have en majsbank her”, forklares der. Siloerne skal fyldes op med majs, der skal købes lige efter høsten, når majsen er billigst.

Når majsen bliver dyr at købe, kan kvinderne købe majsen fra majsbanken til den billige pris. Det er vigtigt, at kvinderne har majsbanken at falde tilbage på. Klimaet er utilregneligt i bjergene og majshøsten kan til enhver tid slå fejl. AMMID har givet kvinderne et lån til at købe majs for, så nu venter kvinderne bare på, at prisen på majs skal falde.

Indtil da nyder kvinderne regnen på taget, der vander deres marker, gør dem grønne og får nye afgrøder til at spire. 

Af Maria Hastrup


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne