De forholdsvis rolige måneder i den urolige Darfur provins er slut. For nylig angreb oprørsbevægelsen Sudans Frihedsbevægelse, SLA, byen Sheria i det sydlige Darfur. Ifølge BBC genindtog 500 kampstærke oprørere byen, hvis 33.000 indbyggere er afhængige af international nødhjælp. Få dage efter angrebet generobrede den sudanesiske hær byen. Der meldes om mange dræbte på begge sider.
Episoden i Sheria er blandt de seneste voldelige sammenstød i Darfur mellem oprørere, militser og regeringsstyrker. Sikkerheden på vejene er også blevet forværret af røveriske overfald. Den øgede vold sker samtidig med, at de to største oprørsbevægelser SLA og Retfærdighed og lighedsbevægelsen, JEM, sidder ved forhandlingsbordet med den sudanesiske regering. Imens parterne diskuterer, lider over to millioner mennesker, som er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af konflikten.
En grundig situationsrapport fra UNICEF belyser, hvordan en af de mest sårbare grupper i konflikten; kvinder og unge piger ser på deres egen situation. Blandt hovedkonklusionerne er, at de fortsat bliver udsat for voldelige overgreb, især når de bevæger sig uden for flygtningelejrene for at samle brænde. Piger helt ned til femårs alderen er blevet voldtaget, og mænd er blevet dræbt foran deres familier. Militserne kan blandt andet finde på at binde pigernes hænder og fødder og smide dem i et hul i jorden. Militserne slår dem, indtil de brækker deres arme, og kronrager dem, fremgår det af rapporten. Bortførelser hører også til blandt overgrebene.
De, der bliver voldtaget, undlader at skrige før og efter voldtægten og melder det ikke, fordi de vil undgå skandaler, fortæller de adspurgte kvinder. Voldtægtsofrene føler sig stigmatiseret af deres omgivelser, selvom omgivelserne er blevet bedre til at acceptere og støtte kvinderne i forhold til i begyndelsen af konflikten.
Især mændene føler sig hjælpeløse over for overgrebene. I en af mandegrupperne kom det frem, at den eneste grund til, at flere af mændene ikke havde begået selvmord, var, at det ikke er tilladt ifølge deres religion. Rapporten peger også på, at de fordrevne bedre kan håndtere deres situation kollektivt end individuelt.
De mange internationale organisationer, som arbejder i Darfur, prøver at imødekomme behovet for at hjælpe piger og kvinder. ACT/Caritas, som Folkekirkens Nødhjælp er en del af, har blandt andet oprettet centre, hvor der er indkomstgenererende aktiviteter og tilbud om rådgivning og psykologhjælp. ACT/Caritas arbejder også med at forbedre sikkerheden for de fordrevne ved blandt andet at træne de sudanesiske myndigheder i menneskerettigheder, samarbejder med den Afrikanske Union om at patruljere i områder, hvor de fordrevne samler brænde eller dyrker deres marker og underviser kvinderne i at lave komfurer, der bruger mindre brænde.
Derudover driver ACT/Caritas sammen med de sudanesiske myndigheder over 20 klinikker med gratis adgang til de mest basale sundhedsydelser. Ifølge rapporten er der behov for generelle forbedringer på sundhedsområdet. For eksempel tager nogle klinikker kun et vist antal patienter om dagen, og medicinen består ofte af kodimagnyler. Kvinderne nævner seksuelt overførte sygdomme, underernæring, uregelmæssig menustration og psykiske problemer som de mest almindelige sundhedsproblemer.