sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kritik af Buy Aid
Print
Folkekirkens Nødhjælp er tilfreds med samarbejdet med Buy Aid trods kritik i Ekstra Bladet
17.05.2011

Buy Aid kritiseres i dag i en artikel i Ekstra Bladet for ikke at oplyse de virksomheder, som køber Buy Aids produkter, at det kun er ti procent af salget, som går til blandt andre Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Folkekirkens Nødhjælp tager kritikken seriøs, men er generelt ikke utilfreds med samarbejdet med Buy Aid.

Siden 2003 har Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet med Buy Aid omkring specifikke produkter, hvoraf 10 procent af salget er gået til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde ude i verden.

"Vi har samarbejdet med Buy Aid i en årrække og har en løbende dialog med dem samt et omfattende kontraktligt grundlag og en stram monitorering, som skal sikre, at alle kunder hos Buy Aid bliver meget præcist præsenteret for forretningsmodellen. Både før, under og efter et køb," siger kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Mads Klæstrup Kristensen.

Få klager

I løbet af det sidste års tid har Folkekirkens Nødhjælp kun modtaget to skriftlige klager i forbindelse med køb af Buy Aids produkter. Begge klager er blevet forelagt Buy Aid.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælps oplysninger modtager Buy Aid i gennemsnit blot én enkelt klage for hver 50.000 samtaler med kunder.

Siden 2003 har Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet med Buy Aid omkring specifikke produkter som chokolade, vand og kaffe, hvoraf 10 procent af salget er gået til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde ude i verden.

"Pengene, vi modtager igennem Buy Aid, gør en afgørende forskel for rigtig mange af verdens fattigste mennesker," fortæller Mads Klæstrup Kristensen.

For yderligere information kontakt:

Kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen

Mobil +45 20 25 67 89


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne