sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Krisemøde om Zimbabwe
Print
Udviklingen i Zimbabwe med voksende undertrykkelse og økonomisk udmarvning af landets befolkning vækker stor bekymring blandt en række humanitære og kirkelige organisationer.
11.05.2007 af Linda Nordahl Jakobsen

Over fem millioner er drevet ud i sult på grund af landets katastrofale økonomiske og politiske situation, som nærmest har lagt landbrugssektoren ned.

Folkekirkens Nødhjælp har sammen med Det Sydafrikanske Kirkeråd inviteret til et møde fredag i Johannesburg i Sydafrika, hvor repræsentanter fra en række kirker i det sydlige Afrika deltager.

”Formålet med mødet i dag i Johannesburg er, at vi gerne vil støtte en dialog, hvor kirkerne i deres respektive lande forholder sig til udviklingen i Zimbabwe og også arbejder på at få deres egne regeringer til at forholde sig til udviklingen i Zimbabwe, ” siger Anthony Grange, der er Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator for det sydlige Afrika.

Blandt deltagerne i mødet fredag i Johannesburg er blandt andre både præsidenten og generalsekretæren for Zimbabwes Kirkeråd og generalsekrtæren for All African Council of Churches (AACC), biskop Dandala.

Bølge af overgreb

Johannesburg-mødet fredag leder frem til et stort konsultationsmøde – en såkaldt fælles konsultation – mandag og tirsdag den 14.-15.maj – også i Johannesburg, hvor blandt andre Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær deltager.

Nødhjælp til Zimbabwe

Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med den lokale organisation Christian Care om at uddele nødhjælpspakker med mad, såsæd og andre nødvendigheder i Matabeleland i det vestlige Zimbabwe.

I Konsultationsmødet den 14.-15. maj deltager desuden en række repræsentanter fra faglige, humanitære og kirkelige organisationer, som arbejder i det sydlige Afrika samt formanden for Mellemfolkeligt Samvirke og en LO-repræsentant.

Generalsekretæren i Det Sydafrikanske Kirkeråd (SACC) Eddie Makue har tidligere udtrykt stor bekymring for den voksende bølge af undertrykkelse og overgreb mod menneskerettighedsorganisationer i Zimbabwe.

"Zimbabwes befolkning har brug for frit og på fredelig vis at kunne udtrykke deres håb og utilfredshed med hyperinflationen, arbejdsløsheden og manglen på helt basale varer, som størsteparten af befolkningen har brug for at kunne købe for bare at have et minimum levestandard”, sagde generalsekretæren i marts.

Mange flygter fra landet

Han opfordrede til, at Zimbabwes regime stopper forfølgelsen af kirkeledere, menneskerettighedsaktivister og politikere fra oppositionen til præsident Mugabes styre.

Generalsekretær Eddie Makue sagde også den massive udvandring af zimbabweanere til nabolande i regionen er et slående bevis på, hvor dyb krisen er i Zimbabwe og hvor hårdt brug der er for, at finde en løsning i Zimbabwe, fordi situationen i landet truer stabiliteten i hele regionen i det sydlige Afrika.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne