© Kit Halding
|
| Det sidste, den fattige befolkning på Afrikas Horn har brug for, er krig. |
For knap et år siden sendte den etiopiske regering tropper ind i Somalia, hvor de gik til angreb på de såkaldte forenede islamiske domstole og indsatte en ny regering i landet.
De islamiske domstole, som var etableret af somalierne selv, var en regering med rødder i landets islamiske traditioner og med forbindelser til Mellemøsten, herunder også til fundamentalistiske bevægelser indenfor islam.
Domstolene havde derimod ingen støtte i Vesten, og det kostede dem regeringsmagten i Somalia, eftersom FN havde givet den konkurrerende regering sin opbakning. Etiopien kunne derfor gribe ind i Somalias interne affærer med et påskud af, at de handlede i FNs interesse.
Magten over hornet
Reelt var det etiopiske regime dog drevet af andre interesser: for det første drejede krigen sig om magten på Afrikas Horn, et område af verden af stigende geopolitisk betydning, og for det andet blev etiopierne skubbet fremad af amerikanerne, som ikke selv havde stor lyst til at begive sig i krig i Somalia, men gerne ville have de islamiske domstole afskaffet.
Efter krigen, som var hurtigt overstået, fik amerikanerne lov til at foretage bombninger inde i Somalia med de store, ombyggede Hercules-fly – bombninger af mistænkte Al Qaeda-folk og hvem der nu ellers måtte stå i vejen.
Og Etiopien modtog en øget bistand fra USA, hvilket kompenserede noget for, at flere europæiske lande havde skåret i bistandsmidlerne, efter at den etiopiske regering i 2005 havde kortsluttet demokratiet i landet.
Sammenbrud og kaos truer
Nu, et lille års tid senere, er situationen i Somalia desperat.
Den af etiopierne indsatte 'overgangsregering' har bortødet sin politiske kapital ved at bruge alle sine ressourcer på at føre krig mod tilhængerne af de islamiske domstole.
Ethvert forlig mellem to parter, og muligheden for at skabe fred og udvikling i Somalia, er kastet bort. Overgangsregeringen er trængt og plaget af interne uenigheder.
Regeringschefen Gedi trådte i sidste uge tilbage efter måneders stridigheder med præsidenten, og analytikere mener, at det kun er et spørgsmål om tid, inden overgangsregeringen igen må trække sig ud af hovedstaden Mogadishu.
Ingen vil levere fredstropper
Landet er derfor igen i kaos: regeringen holder sig kun ved magten takket være etiopiske tropper og 1600 ugandiske fredsstyrker. Uganderne er udsendt af den Afrikanske Union, og efter planen skulle der være i alt 8000 afrikanske tropper, men ingen andre afrikanske lande har haft lyst til at sende deres folk ind i de totalt uoverskuelige forhold i Somalia.
Reelt er Somalia derfor splittet op i smådele. To nordlige delstater – Puntland og Somaliland – har helt løsrevet sig og kæmper i øvrigt en indbyrdes krig. Og i Mogadishu udkæmper de forskellige klaner nu åben krig, som har tvunget hundredetusinder af somaliere på flugt fra hovedstaden ud i landet og til nabolandene Yemen, Kenya og Etiopien.
Eritrea og Etiopien på kant med hinanden
Etiopien står overfor mindst lige så store problemer på grænsen mod nord. Her trækker det nu op til en ny krig mellem Etiopien og Eritrea. De to lande udkæmpede sidst en krig over grænsedragningen i 1998-2000. Hen i mod 100.000 mennesker døde, mange af dem i regulær skyttegravskrig af Første Verdenskrigsmodel. Efter krigens afslutning trak en international grænsekommission en grænselinje, som begge parter accepterede – Etiopien dog kun 'i princippet'. Der blev også oprettet en FN-styrke, som skulle overvåge grænsen og holde afstand mellem de to parter. Men begge lande har modarbejdet FN-styrken, som har måttet trække sig tilbage fra dele af grænsen. Eritrea har ifølge rapporter fra området adskillige tusinde tropper inde i den demilitariserede sikkerhedszone, og begge lande har mindst 100.000 tropper opmarcheret lige ved grænsen. Efter sigende har der allerede været sammenstød mellem hærene.
Eritrea og Etiopien har igangværende indbyrdes konflikter i Somalia, hvor Eritrea har stillet sig på de islamiske domstoles side, og inde i Etiopien, hvor Eritrea støtter forskellige oprørsbevægelser. Nu ser det så ud til, at de to naboer er så hidsede op imod hinanden, at de ønsker at mødes i en direkte krig. For så vidt der er en mening med det, drejer konflikten sig om magten på Afrikas Horn. Både Etiopien og Eritrea ønsker at være den dominerende regionale magt.
Befolkningerne i landene på Afrikas Horn er nogle af de fattigste mennesker i verden. Det sidste, de har brug for, er nye krige, som vil koste millioner af dollar og tusinder af menneskeliv.
Danmark må opfordre FN, EU og USA til at lægge pres på Eritreas og Etiopiens regeringer, så en ny krig på Hornet kan undgås.