sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kræver klarhed om klyngebombe-investeringer
Print
Både Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer til fuld klarhed om, hvor danskernes pensionspenge bliver investeret.
08.02.2008

Klyngebomber dræber og lemlæster langt flere civile end soldater, og langt de fleste úlykker sker efter at krigen er overstået.

”Vi arbejder for et forbud mod klyngebomber – og bliver støttet af mange danskere. På den måde virker det helt barokt, at almindelige lønmodtagere uforvarende gennem deres pensionsopsparing støtter virksomheder, der tjener penge på at producere disse frygtelige våben”, siger Anne Sofie Lauritzen, der er leder af Dansk Røde Kors’ kampagne mod klyngebomber.

"Militærfolk over hele verden hævder, at disse våben er sikre. Men virkeligheden viser noget andet. Vores mineryddere står netop nu med problemet i Libanon, hvor vi jævnligt oplever, hvordan både børn og voksne bliver dræbt og såret af disse forfærdelige våben – og det er lang tid efter, at krigen er overstået,” siger Sam Christensen, der er teknisk leder af Folkekirkens Nødhjælps Humanitære Minerydning.

© MOHAMMED ZAATARI

Behov for internationalt forbud

Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at få Danmark til at indføre et nationalt forbud og tilslutte sig et internationalt forbud, fordi klyngebomber dræber langt flere civile end soldater.

En klyngebombe er et våben, der typisk kastes ned fra et fly. Bomben består af en beholder, der kan indeholde flere end 600 mindre bomber, som spredes ud over et stort område.

Mange af bomberne eksploderer ikke, når de rammer jorden, men først når et barn samler det op og tror det er et legetøj, eller når bonden fjerner den fra sin mark.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne