Den geografiske forklaring på forskellen er, at regnen først falder, når den har passeret de sydligste af bjergene i Bale Mountains. Tidligere faldt der også regn i to årlige perioder i Etiopiens lavland – fra marts til maj og fra september til november.
Men nu er regnen i lavlandet uforudsigelig eller helt væk. I højlandet falder der stadig tilstrækkelig med regn, men også her er der sket ændringer – regnen kommer 2-3 måneder senere end den plejer, men den kommer dog.
Den korte afstand
Med den korte afstand mellem de to steder – 40 km. – ville det ville svare til, at alt nord for Aalborg ville være normalt, mens 80% af befolkningen syd for Randers ville have mistet ethvert eksistensgrundlag.
Og så tænker man måske: hvorfor tager folk så ikke op til der, hvor regnen er?
Der er to forklaringer:
For det første sker der lige nu en voldsom migration i lavlandet, fordi folk søger hen mod de få steder, hvor der stadig er tilgængeligt vand. Det er de færreste, der har mulighed for at vandre lange afstande for at nå et sådant mål.
En anden forklaring er, at der i højlandet er privat ejerskab til landbrugsjorden. Man kan se store arealer med kæmpemarker, som dyrkes af kommercielle farmere, der benytter traktorer og store landbrugsmaskiner. Til forskel fra lavlandet, hvor det meste af jorden er fælleseje, og hvor der ikke er ret megen landbrugsproduktion.
Den private ejendomsret i højlandet betyder, at nomaderne bliver forhindret i at bosætte sig der – selv for en kortere periode. De er nødt til at blive i lavlandet, hvor tørken hersker.