|
| Foto: REUTERS/Tomas Bravo |
»Det er Chávez eller dig, derfor tæller din stemme.«
Sådan har det lydt igen og igen på nationalt tv i Honduras under valgkampagnen frem til valget den 29. november. Det har været en direkte henvisning til, at hvis ikke de honduranske vælgere gik til valgurnerne den 29. november, så ville Honduras ende med ”venezuleanske tilstande” – altså med en venstreorienteret præsident.
Måneder med skræmmekampagner og opfordringer om at gå til stemmeurnerne så efter søndagens valg i Honduras ud til at have en effekt. Valget blev en succes for landets de facto myndigheder, der tilbageviser al kritik af valgets gyldighed. Stemmeprocenten var angiveligt på 61,8 procent.
»Honduras har stemt og vist resten af verden, at vi er et selvstændigt, frit og uafhængigt folk, der selv bestemmer,« lød det fra valgets vinder og kommende præsident, den konservative Porfirio Lobo.
En række ngo´er og organisationer med tilknytning til ”modstands-bevægelsen” i Honduras hævder, at den høje stemmeprocent er et resultat af valgfusk og manipulation. Ifølge organisationer som Centro de Derechos de Mujeres, CDM, var den reelle stemmedeltagelse ikke højere end 25-35 procent.
Honduras deler vandene
Efter valget i Honduras er det endnu uklart, om EU-landene agter at godtage valgresultatet i Honduras. En række lande, der er medlemmer i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS); USA, Canada, Costa Rica, Panama, Peru og Colombia har meddelt, at de anerkender den nye politiske administration i Honduras.
Andre lande, der ligeledes er med i OAS, som Venezuela, Bolivia, Ecuador, Argentina og Brasilien står fast ved, at de ikke vil acceptere resultatet af et valg gennemført under en de facto regering.
Som Brasiliens præsident Lula da Silva siger, så vil hans regering ikke være med til at »hvidvaske et militærdiktatur.«
OAS-landene er indkaldt til ekstraordinært møde fredag, hvor valget og den aktuelle situation i Honduras, skal drøftes, skriver den digitale nyhedsportal Revistazo.com, der støttes af Folkekirkens Nødhjælp.
Medier har været lukket
| Valget |
|---|
| Cirka 4,5 mio. vælgere var kaldt til urnerne den 29. november. Deskulle vælge ny præsident, som indsættes den 28. januar 2010 og stemmepå 128 kandidater til kongressen, den lovgivende forsamling. Samtidigvar der valg til landets 298 borgmesterposter. |
Efter militærkuppet den 28. juni i år, hvor landets folkevalgte præsident ”Mel” Zelaya blev tvunget ud af landet iført pyjamas, var søndagens valg i Honduras et afgørende pejlemærke. For landets de facto myndigheder er valget af nye borgmestre, ny kongres og ny præsident et bevis for omverden på, at Honduras er et frit, velfungerende og demokratisk land.
Omvendt har måneder med anholdelser af politiske aktivister og trusler og lukning af medier med al tydelighed vist, at der ikke har eksisteret de mest fundamentale betingelser for et valg. Blandt andet har det kritiske tv-medie Canal 36 været lukket ned i ugerne op til valget og på selve valgdagen. Derfor havde en række politiske kandidater i Honduras trukket sig fra valget og opfordret både honduranere og omverden til at boykotte valget og resultatet.
Det samme har en række ngo´er og menneskerettighedsorganisationer gjort. I et brev til samtlige EU-landes repræsentationer i Bruxelles har Folkekirkens Nødhjælp sammen med en række ande europæiske ngo´er, der alle arbejder i Honduras, anmodet om ikke at anerkende valgresultatet:
”Da der sker brud på menneskerettighederne i den aktuelle situation, og eftersom valget afholdes under en regering, der er kommet til magten på ulovlig vis og i strid med Honduras’ grundlov, opfordres UE til ikke at anerkende valget søndag,” hedder det blandt andet i opfordringen til EU-landene.
Jesper Løvenbalk Hansen
Zelaya og aftalen
Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med den afsatte præsident ”Mel” Zelaya. Han har siden den 21. september siddet i eksil på den brasilianske ambassade i centrum af Honduras´ hovedstad, Tegucigalpa.
Med pres fra USA indgik præsident Manuel Zelaya og de facto præsident Roberto Micheletti en aftale i starten af november, hvor der skulle dannes en ny overgangsregering og kongressen skulle stemme om Zelayas genindsættelse.
Men efter aftalen var underskrevet trak kongressen processen i langdrag.
Afstemningen om Zelayas genindsættelse er fastsat til den 2. december. Bliver det et ja, kan Manuel Zelaya vende tilbage på posten som præsident og sidde i knap to måneder frem til den 27. januar, hvorefter Porfirio Lobo indtager embedet.
Stemmer kongressen nej til Zelayas genindsættelse, bliver det omvendt meget svært at se en løsning på den politiske konflikt i Honduras.
