sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Konfirmander med sult på menuen
Print
Sult-karavanen var i dag nået til 28 konfirmander fra Præstevang Kirke i Hillerød. De unge konfirmander lærte om den afrikanske virkelighed, hvor kampen for mad og sultne maver er hverdag for deres jævnaldrende i Afrika.
27.02.2009

1, 2, 3, 4, tælles der på en storskærm. Tallene blinker, starter forfra og efterfølges af teksten ”Hvert 4. sekund dør et menneske af sult. En milliard sulter i dag.”

28 konfirmander fra Præstevang Kirke stirrer på skærmen, hvor tekst og billeder ruller henover. Det er billeder fra nogle af verdens fattigste lande af børn, unge og voksne. Nogle græder, andre smiler.

Slideshowet er en del af sult-karavanen, der i disse uger kører rundt i hele landet for at fortælle konfirmander om sult og sogneindsamlingen på søndag til fordel for verdens fattigste.

”Vi har det ekstremt godt i Danmark”

Karavanen består af 24 unge frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp og Silkeborg Højskole, der selv har oplevet den barske virkelighed ved at bo hos lokale familier i u-lande over hele verden. En af dem er Rie Krabsen på 19 år, som har været to måneder i Etiopien.

”Vi fortæller konfirmanderne om de oplevelser med sult, som vi har set med vores egne øjne. Jeg er ret sikker på, at arrangementet giver dem et indblik i, hvor ekstremt godt vi har det i Danmark. Og så kommer de forhåbentlig til at tænke på noget andet end sig selv,” siger Rie Krabsen.

Konfirmander ud med raslebøsser

Karavanens billeder og historier om elendighed gør tydeligvis indtryk på flokken af unge konfirmander. I hvert fald er de helt stille, og mobiltelefonerne ligger arbejdsløse i lommerne.

”Jeg vidste næsten ikke noget om sult inden i dag. Men nu har jeg lært, hvor mange mennesker der hver dag dør af sult. Og dét er en af grundene til, at jeg har meldt mig som indsamler på søndag,” siger Kristian Raabjerg Eriksen, der er 13 år og kommer fra Hillerød.

Konfirmanden Kristian skal samle ind sammen med en flok af hans venner fra klassen. Ud af de 28 konfirmander skal 18 nemlig ud med raslebøsser på søndag i kampen mod sult.

Linda Østergaard


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne