sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Konfirmander konkurrer om iPod
Print
Skørping Menighedsråd udlodder en mp3-afspiller til sognets unge konfirmander, der rasler bøsser til søndagens indsamling.
27.02.2009

Vind en iPod. Dette fristende tilbud fik 72 konfirmander i onsdags af menighedsrådsformand Svend Hørsman fra Skørping.

Det eneste, konfirmanderne skal gøre for at være med i konkurrencen, er at tilmelde sig som indsamlere til den landsdækkende sogneindsamling søndag den 1. marts.

”Normalt bliver der trukket lod blandt alle landets konfirmander, der tilmelder sig indsamlingen. Men jeg vil gerne give vores egne en større chance for at vinde,” fortæller Svend Hørsman, der er menighedsrådsformand i Skørping Sogn.

Karavane tiltrak også opmærksomhed

Han mener ikke, at det kun er den moderne mp3-afspiller, der lokker de unge til at rasle bøsser på søndag. Karavanen bestående af unge frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp har også gjort indtryk, da de kom på besøg.

”Konfirmanderne synes, at karavanens medbragte lege og ”tip en 13’er” om sult var sjove og spændende. På den måde blev deres interesse for indsamlingen pludselig stor,” siger han.

Cirka 50 af de unge konfirmander har tilmeldt sig som indsamler og konkurrerer nu om at vinde en iPod. På indsamlingsdagen bliver vinderen udtrukket. Trøstepræmien til resten vil være kakaomælk og suppe i Skørping Nykirke.

Linda Østergaard


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne