sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kommentar til finansloven: Fattige betaler igen
Print
Endnu engang skærer Danmark i den hjælp, som de allerfattigste mennesker på kloden har så hårdt brug for, viser tallene i finansloven.
10.11.2010 af Anne-Mette Futtrup

I den netop vedtagne finanslov er 183 millioner kroner flyttet fra udviklingsarbejde blandt de fattigste mennesker i verden til flygtninge- og integrationsarbejdet i Danmark.

Dermed er der færre penge til at bekæmpe sult og sygdomme i ulande og til hjælp ved naturkatastrofer.

"Det bør ikke være de allermest lidende mennesker i verden, som betaler for flygtninge- og integrationsarbejdet i Danmark. Vi danskere har råd til selv at betale den udgift,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Han peger på, at udviklingsbistanden allerede blev udhulet, da man indgik regeringsgrundlaget i februar og fastfrøs bistanden på kroner og ører.

Henrik Stubkjær hæfter sig desuden ved, at finansloven har bevilget 1,3 millioner kroner til at bygge et børnehjem i Afghanistan:

”Regeringens plan er dermed at give mulighed for at afvise mindreårige, uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan og sende dem direkte tilbage til det børnehjem. Hvad er det for et menneskesyn, som vores regering præsenterer?”


Artikler ud fra emne