|
| ”Vi har kun adgang til lån hos Arysh,” fortæller Gulnara. Foto: Ia Ohmann |
”For det første mikro-lån købte jeg en ko. Jeg solgte dens mælk og senere dens kalv. Det betalte lånet tilbage” fortæller Gulnara for bordenden i den stue, som hun bor i sammen med sin mand, to hjemmeboende børn, et par bedsteforældre og to syge ældre mennesker, som hun passer.
Huset er større, men de rykker sammen i ét rum for at holde varmen, nu hvor det fryser 15 grader.
”Jeg købte en ko mere for det, jeg tjente på den første, da lånet var betalt. Så tog jeg et nyt lån og købte nogle lam”.
Planer om flere dyr
Knud Vilby, styrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp, smiler fra sin plads på de tykke quilt tæpper langs bordet og foreslår, at så skal hun måske ha’ en hest for det næste lån?
Og alle kikker en gang, da Gulnara forklarer, at hun faktisk er i gang med at optage sit tredje lån – netop til en hest! For ”hesten kan leve af det hø, som køerne og fårene lader ligge, så det er god fornuft”.
Arysh og tilflytterne
Styrelsesmedlemmerne Thorkild Høyer og Knud Vilby er på besøg i Centralasien sammen med syv rådsmedlemmer og yderligere fire fra Folkekirkens Nødhjælps bagland og sekretariat.
De er her for at lære Folkekirkens Nødhjælps arbejde i regionen at kende. Og møde repræsentanter for de lokale samarbejdspartnere – over et glas gæret hoppemælk.
Gruppen har blandt andet besøgt forstæderne i Bisjkek for at se det arbejde, som samarbejdspartneren Arysh gør blandt de 400.000 tilflyttere. De udgør ti procent af Kirgistans befolkning, og er nogen af de mest udsatte og fattige i landet.
Arysh har på ni år skabt en bred folkelig bevægelse af selvhjælpsgrupper. Arysh giver gruppen på 10-15 personer starthjælp, kurser i forretningsplaner og støtte i deres myndighedskontakt.
Og når de er klar til det, kan de få mikro-kreditter i låneafdelingen. Og kun der, for bankerne vil ikke låne til folk uden gyldig civilregistrering - propiska.
Målrettet kredit
”Og med hensyn til registrering har vi et problem”, medgiver Gulnara. Det kræver så mange kontor-besøg og så mange penge under bordet, at det har lange udsigter. Alligevel er det lykkedes hende at få de to ældste børn ind på universitetet.
”Vores kost er brød og te, sukker og kartofler – mælk og kød har vi kun sjældent råd til,” forklarer Gulnara.
Og der er hverken varmesystem i huset eller rindende vand, ligesom muren af soltørrede lersten med strå kun er pudset op indvendigt.
Men med egen lille bedrift og butik – og Arysh og selvhjælpsgruppen i ryggen – har hun skaffet penge til børnenes uddannelse.
”Vi har lært, at kreditter skal bruges målrettet for at skabe udbytte!”
Jørgen Thomsen, koordinator for Østeuropa og Centralasien