| Hvert hylster spreder hundreder af småbomber. Foto: DCA |
”Klyngebomber er så frygtelige, fordi de dræber og lemlæster mænd, kvinder og børn. Også længe efter at krigen er slut. Derfor er det helt uforståeligt, at den libyske regering vælger at bruge dem mod sin egen befolkning,” siger leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsteam, Sam Christensen.
Trussel mod børn
| Giv et bidrag |
|---|
| Støt vores arbejde med minerydning og humanitær hjælp til flygtninge i Nordafrika |
Klyngebomberne spredes fra fly eller som i Libyen fra jordraketsystemer.
Når de rammer jorden, åbner de sig og udslynger hundreder af småbomber over et stort areal.
Erfaringer fra for eksempel Irak og Libanon viser, at en stor del af klyngebomberne ikke eksploderer og bliver liggende som en trussel mod børn og voksne, der færdes i området.
”Derfor er det så meget desto vigtigere, at vi får mobiliseret en tilpas stor styrke af specialister, så vi hurtigst muligt kan komme i gang med at hjælpe befolkningen af med disse bestialske våben”, siger Sam Christensen.
108 lande har skrevet under på, at de aldrig igen vil benytte sig af de umenneskelige klyngebomber.
Men det så oberst Gaddafi altså stort på, da han i weekenden begyndte at sprede klyngebomber omkring den oprørskontrollerede by Misrata.
Det er kun to uger siden, at regeringshæren blev beskyldt for at bruge ubetjente landminer, der ligeledes er bandlyst af det internationale samfund.
Behov for mere støtte
| Fakta om klyngebomber |
|---|
|
Netop i disse dage er Folkekirkens Nødhjælps minerydningsteam i gang med at samle et hold af internationale specialister, der kan rykke ind i Libyen inden for få uger.
Minerydningsudstyr er på vej fra Albanien og Sudan og bliver sendt til Cairo, hvor teamet skal hente det.
”Indtil nu har vi fået bevillinger til at sende i alt fire mand ind, der kan blive i landet i tre måneder. Men der er behov for flere”, slutter Sam Christensen.
Han vurderer, at der skal 12 mand, som kan være i landet i seks måneder, til at møde udfordringen.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at bekæmpe klyngebomber >
