|
| Klyngebomber og ueksploderede granater er farlige især for børn, som føler sig fristet til at lege med dem. Denne irakiske pige fra Basra var heldig. Hun stod et stykke fra klyngebomben, da den eksploderede. Alle hendes kammerater døde. |
En klyngebombe består af cirka 200 mindre bomber, som spreder sig i cirka 4-500 meters højde. Småbomberne spreder sig over et areal, der svarer til en fodboldbane.
Folkekirkens Nødhjælps og andres erfaringer fra Kosovo viser, at op mod 30 procent af småbomberne eksploderer ikke, når de rammer jorden. Nogle lander i træer, tagrender eller folks marker.
De ueksploderede småbomber er meget ustabile og eksploderer ved den mindste bevægelse, berøring og temperaturændringer.
Klyngebomber har stærke farver, som erfaringsmæssigt virker tiltrækkende på nysgerrige børn. Størrelsen på småbomberne og de aktive dele af dem varierer. Noget kan være på størrelse helt ned til et batteri!
| Pink imod klyngebomber |
|---|
| Den succesfulde sangerinde Pink går ind i kampen mod klyngebomber. Læs mere... |
Folkekirkens Nødhjælp imod klyngebomber
Klyngebomber både dræber og lemlæster, når de eksploderer. Eksperter vurderer, at der ligger op mod en million ueksploderede småbomber i Sydlibanon.
Folkekirkens Nødhjælp søger i øjeblikket penge til at rydde ueksploderede klyngebomber og anden ammunition i en lang række landsbyer, på landmændenes marker og i kampområder. Allerede nu organiseres hold af undervisere, som skal fortælle lokalbefolkningen om faren ved de ueksploderede klyngebomber.
Samme virkning som landminer
Brugen af klyngebomber er ikke forbudt efter Geneve Konventionen, som fastsætter regler for krig.
Alligevel arbejder Folkekirkens Nødhjælp sammen med andre hjælpeorganisationer for at få klyngebomber forbudt, fordi de mange ueksploderede småbomber i praksis har den samme virkning på civile som landminer: De er ofte skjulte og eksploderer ved den mindste påvirkning. De findes i de områder, hvor civile færdes – i deres huse, haver og marker.