|
|
Klimaforandringerne rammer et fattigt land som Etiopien hårdt – her er tørke og erosion i forvejen et stort problem. |
For præcist et år siden var hele verdens fokus rettet mod København. Det galdt klimatopmødet, COP15, og blev kaldt verdens vigtigste begivenhed siden Den Anden Verdenskrig. Målet var en bindende global klimaaftale, der skulle bremse udledningen af CO2 og dermed den globale opvarmning. Men den politiske vilje var ikke til stede, og håb blev til skuffelse. Mandag er så endnu et klimatopmøde skudt i gang. Denne gang i Cancún og med Mexico som vært.
Udfordringen er den samme: Verdens lande skal blive enige om, hvordan den globale opvarmning bremses. Eneste forskel fra København er, at et år er spildt. Og at ingen tør sætte forhåbningerne særlig højt denne gang. Det forklarer Mattias Söderberg, klimapolitisk medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp.
"Vi arbejder fortsat for en fair, ambitiøs og legalt bindende klimaaftale, men det er der nok ingen, der forventer af COP16 i Mexico. Så et mere beskedent, men realistisk håb er, at verdens nationer bliver enige om en række delaftaler og en konkret plan for, hvordan vi når frem til en ny forpligtende aftale, som afløser for Kyoto-protokollen", siger Mattias Söderberg.
EU skal ud af busken
| Faktaboks |
|---|
| Folkekirkens Nødhjælp deltager i klimatopmødet, COP16, i Cancún, Mexico som en del af ACT Alliancen - et globalt netværk af over 100 kirkelige humanitære organisationer, der arbejder med katatrofe- og udviklingshjælp i 140 lande verden over. Klimatopmødet løber fra den 29. november til den 10. december. |
Koyoto-protokollen blev vedtaget i 1997 af verdens rigeste nationer - dog undtaget USA - som en bindende aftale for reduktion af udslippet af CO2. Aftalen udløber i 2012, og det er derfor altafgørende, at der under dette års klimamøde tages skridt i retning af en ny aftale. Udfordringen er at få verdens største CO2-udledere, Kina og USA, med.
"Jeg mener, at noget af det vigtigste for COP16 er at få EU til at komme ud af USA’s skygge og udvise lederskab", siger Mattias Söderberg med henvisning til, at USA efter republikanernes sejr ved det seneste kongresvalg er klimapolitisk handlingslammet.
"Forhandlingerne kan ikke vente på, at der kommer en ny politisk linje i USA. Resten af verden må videre, og EU er den eneste vestlige aktør, der kan gå i dialog med Kina og udviklingslandene. Så de videre forhandlinger afhænger i høj grad af EU-landene", siger Mattias Söderberg.
Han peger på, at det derfor er vigtigt for Folkekirkens Nødhjælp og organisationens samarbejdspartnere at lægge maksimalt pres på de europæiske politikere.
De fattige betaler
| Julekort til danske politikere |
|---|
| I anledning af COP16 har Folkekirkens Nødhjælp sendt danske politikere julekort fra Afrika. Læs artiklen: Danske politikere får julekort fra Afrika. Læs også mere om kampagnen. Og send selv et julekort til dine venner. |
At klimaforandringerne allerede har dramatiske effekter for klodens fattigste, er ingen længere i tvivl om. Og en hurtig rundtur blandt Folkekirkens Nødhjælps partnere taler sit tydelige sprog.
I Uganda betyder pludselig tørke, at hyrdefolkenes kvæg uddør, og hundredetusinde tvinges på flugt. I Etiopien mister millioner af bønder årligt deres høst. Enten fordi regnen udebliver, eller det pludselig regner for meget. Og i Sundaban-deltaet i det nordøstlige Indien og Bangladesh oplever fiskerne, at deres land simpelthen forsvinder, fordi isen omkring polerne smelter og vandstanden stiger. Samme skæbne som truer med at overgå en lang række ø-stater som Grenada, Tuvalu og Maldiverne.
Millioner er sendt på flugt
Klimaforandringerne har allerede sendt millioner af fattige på flugt verden over. FN skønner således, at der allerede i dag er omkring 50 mio. klimaflygtninge, hvilket er ca. ti gange så mange, som der er på flugt fra krig. I 2050 vil tallet af klimaflygtninge være vokset til et sted mellem 150-200 mio. mennesker.
"Vi ser allerede nu i 2010 konsekvenserne af, at klodens gennemsnitstemperatur med dramatisk hast er på vej op. Og det er kun begyndelsen. Derfor har vi brug for handling nu, hvis vi skal undgå de skrækscenarier, som vi står overfor, hvis klodens temperatur stiger med mere end to grader", siger Mattias Söderberg.