Livet for hyrdefamilien Basayee i det sydlige Etiopien var i forvejen hårdt i 2009 forud for FN’s klimatopmøde i København.
Familien, som består af faderen Dawit Bassayee, hans kone Rodhu Waju og deres otte børn bor i landsbyen Dero i Dugda Dawa kommune i Borena Amt.
Familien ejede tre køer og en kamel, og passede 27 kvæg for andre familiemedlemmer. Til gengæld måtte familien drikke og sælge mælken fra køerne.
Det var især børnene, som fik råmælken, som blandt andet indeholder vigtige proteiner og vitaminer. Dawit Bassayee dyrkede også lidt majs, men da høsten ofte fejlede på grund af for lidt regn, fik familien sporadisk nødhjælp af den etiopiske regering eller en udviklingsorganisation.
Hyrdefolket i Borena var også dengang klar over, at klimaet er under forandring. De konstaterede, at der var kortere og kortere mellem de lange tørkeperioder, og at den korte og lange regntid ikke længere kom til tiden – hvis den overhovedet kom.
To år efter det kuldsejlede klimatopmøde i København gennemlever Dawit Bassayee og hans familie en markant forværring af situationen, imens verdens ledere endnu engang mødes til FN’s årlige klimaforhandling – denne gang i den sydafrikanske badeby Durban under navnet COP17.
Børnene får ikke nok mad
Den indhegnede kvægfold ved siden af familiens hytte er tom. Familien har i alt mistet 20 kvæg under tørken, som FN kalder den værste tørke på Afrikas Horn i 60 år.
Der er nu otte køer tilbage, som er ude at stille sulten i det grønne græs, som den længe ventede regn endelig har bragt med sig. Kun to af familiens køer giver mælk. Kalvene er for længst bukket under.
”Vi giver mælken til de to yngste børn. De andre børn kan ikke få noget,” fortæller moderen Rodhu Waju, imens hun kærligt stryger sin ni år gamle datter Diramo over det flettede hår.
Nogle af børnene har plasticsandaler på. Andre har bare fødder. De har alle tøj på kroppen, men det er slidt og har store huller.
Alt er blevet forværret
”Den gode nyhed siden sidst er, at der er kommet flere hjælpeorganisationer til området på grund af tørken. Men ellers er alt blevet forværret,” siger Dawit Bassayee, som tydeligt har tabt sig. Hans kindben stikker frem i det varme ansigt, og hagen er blevet mere spids.
”Hvis ikke vi har mad til at leve i dag, kan vi ikke planlægge vores fremtid.”
Dawit Bassayee, etiopisk hyrdeIgennem årene har de tiltagende tørkeperioder taget hårdt på hele hyrdesamfundet i Borena, men denne tørke, som varede halvandet år, slår alt, hvad Dawit Bassayee har oplevet.
”Tidligere kunne vi få kvæget til at rejse sig op igen, når de var svage af sult. Denne gang blev de liggende. Der var ingen steder, vi kunne vandre hen med de overlevende dyr. Alle områder var lige hårdt ramt,” fortæller han.
Hans familie har overlevet ved hjælp af sporadisk nødhjælp og en lille majshøst fra foråret 2010. I et flettet kurvehus på stolper viser han, hvad der er tilbage. I bunden af det lille hus ligger der nogle få tørrede majskolber.
På grund af den langvarige tørke har Dawit ikke kunne producere honning, fordi bierne bliver væk, når det er tørt. Chancen for at finde guld i den åbne guldmine, som ligger over 100 kilometer væk, er et sidste halmstrå for hyrdefolket, når de er helt i knæ. Men guldet kan kun findes i regntiden, når der er vand i floderne.
Den korte regntid, som begyndte i november, har derfor bragt nyt håb, og familien har taget de to ældste sønner ud af skolen for at prøve lykken i guldminen.
”Jeg er ked af at tage dem ud af skolen, men jeg har ikke noget valg,” fortæller Dawit, som er tydelig flov over sin desperate beslutning.
Trods familiens situation går to af Dawit og Rodhus børn stadig i skole, fordi uddannede børn kan få et job og hjælpe familien, fortæller Dawit Bassayee, som selv er analfabet.
Klimaforvirring
At den korte regntid kom til tiden, har skabt stor glæde hos hyrdefolket i det sydlige Etiopien. Overlevende kvæg kan nu få græs og vand. Men glæden er kortvarig.
”Ifølge det gamle regnmønster skulle regnen stoppe nu. Men vi kan ikke længere forudsige, hvad der sker,” siger Dawit Bassayee.
Mændene fra landsbyen nikker. Årets to regntider, som hyrdefolket har levet efter i århundreder, holder ikke længere stik. Det er som om, at den korte regntid er blevet skiftet ud med den lange regntid, fordi der er kommet forholdsvis mere regn i den korte regntid denne gang.
”Vi vidste ikke, at det ville regne så meget, for der kom jo ikke noget sidste år. Vi kunne have sået noget majs på vores mark. Men det er for sent nu,” fortæller Dawit Bassayee, som er flov over, at han har ladet muligheden forpasse.
En døende livsstil
Spørgsmålet om den traditionelle hyrdelivsstil er ved at uddø på grund af klimaforandringer, får landsbyens mænd til at diskutere højlydt.
”Vi ved, at forandringerne i klimaet er imod os,” siger Dawit Bassayee.
Klimaforandringerne
-
Ifølge en fremskrivning baseret på FN’s Klimapanels moderate scenarie vil den årlige gennemsnitstemperatur i Etiopien stige med 0,9-1,1 grader celsius i 2030 og med 2,7-3,4 grader i 2080 i forhold til niveauet i 1961-1990.
-
Mængden af regn vil stige med 0,1-6,1 procent i 2030 og med 0,3-18,9 procent i 2080 i forhold til niveauet i 1961-1990.
-
I takt med at temperaturen er steget, er ekstreme vejrbegivenheder som tørke og oversvømmelser blevet hyppigere.
-
De i forvejen tørre områder bliver tørre, og de i forvejen våde områder får mere regnKlimaforandringerne har store konsekvenser for fattige landmænd og hyrdefolk, som er afhængige af, at regnen falder, som den plejer. Livsvigtige økosystemer tager også skade.
Kilde: Climate Change National Adaptation Programme of Action (NAPA), det etiopiske ministerium for vand og Meteorologisk Institut, 2007. Etiopiens Meteorologiske Institut.
Mændene siger, at de ikke kan fortsætte med at være så afhængige af deres kvæg. De bliver nødt til at have andre indtægtskilder. De der har råd, bygger et hus i byerne ved hovedvejen og lejer det ud, andre opkøber unge kameler og sælger dem nogle år efter med stor fortjeneste, når de er fedet op.
Dawits familie har lige solgt en fem år gammel kamel, som de ejer sammen med naboen. For salget regner de med at købe fire unge kameler, som de kan fede op over nogle år.
”Geder kan også bedre klare tørke. Det er nemt at få dem til at avle og sælge dem på markedet,” tilføjer Dawit Bassayee, men må konstatere, at alle ideerne kræver startkapital, som de fleste hyrdefamilier ikke har efter at have mistet størstedelen af deres kvæg under den nuværende sultkatastrofe.
Selvom familien hverken har en okse til at pløje jorden eller ejer en plov, er Dawit Bassayee allerede i gang med at rydde tornebuske og bruger en hakke til at gøre jorden klar til den næste regntid. For tænk, hvis han kan få bare en lille majshøst, som kan fylde madkammeret op.