sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Klimaforandringer er barsk virkelighed
Print
’Countdown to Copenhagen’ er de kirkelige udviklingsorganisationers kampagne for at sætte klima og udvikling på dagsordenen. Ved kampagnens lancering slog flere talere fast, at klimaforandringer ikke er tom snak, men allerede barske realitet i deres hjemlande.
07.12.2008 af Mattias Söderberg

Tiden går, og der tælles ned til Klimatopmødet i København i december 2009. Der er brug for politisk handling og lederskab nu!

”Mens vi sidder her og snakker, er der mennesker, der kæmper mod effekterne af klimaforandringerne i mit hjemland”

Sådan indledte Marcos Nordgren fra Bolivia sin tale ved lanceringen af den internationale kampagne ’Countdown to Copenhagen’.

Klimaforandringerne er en realitet, og det er afgørende, at der kommer en god aftale ud af klimatopmødet i København i december 2009.

Det er også baggrunden for den internationale kampagnes slogan – nedtælling til København. Det er nu, verdens lande skal finde en fælles løsning på de menneskeskabte klimaforandringer.

Klimakrise og udviklingskrise

Sivan Kartha fra Stockholm Environmental Institute, en af talerne ved lanceringen af ’Countdown to Copenhagen’, pegede på udfordringens størrelse: ”Klimakrisen rammer verden, samtidig med at en stor del af verdens befolkning befinder sig i en udviklingskrise”.

Klimaforandringer og udvikling er indbyrdes forbundne, og løsninger skal derfor laves, så de ikke spænder ben for hinanden.

Countdown to Copenhagen

'Countdown to Copenhagen’ er de kirkelige udviklingsorganisationers kampagne for at sætte klima og udvikling på dagsorden.

Den internationale kampagne blev lanceret ved klimatopmødet i Poznan, Polen, i december 2008, men flere nationale kampagner er allerede i gang.

I Danmark kan du blandt andet deltage gennem en underskriftindsamling med en opfordring til statsminister Anders Fogh Rasmussen om at sikre en ambitiøs og effektiv aftale.


Flere oplysninger

Læs mere om den danske kampagne

Læs mere om den internationale kampagne


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne