© Peter Høvring
|
| Klyngebomber og ueksploderede granater er farlige især for børn, som føler sig fristet til at lege med dem. Denne irakiske dreng fra Basra var heldig. Han stod et stykke fra klyngebomben, da den eksploderede. Alle hans kammerater døde. |
Folkekirkens Nødhjælp sender i de første dage af september et undersøgelsesteam til Libanon, hvor de skal vurdere, hvilke indsatsområder der skal prioriteres i landet efter at våbenhvilen nu har været i kraft et stykke tid.
Ud over at vurdere det aktuelle behov for nødhjælp og støtte til genopbygning fokuserer teamet især på at
-
undersøge behovet for oplysning om faren ved ueksploderet ammunition og landminer.
-
undersøge behovet for egentlig minerydning og rydning af den ueksploderede ammunition.
Ueksploderet ammunition udgør en større fare end landminer, fordi den granant eller klyngebomber, som ikke er eksploderet, er så ustabil, at der ikke skal meget til for at bringe den til sprængning. Ydermere virker disse ting erfaringsmæssigt dragende på halvstore børn, som fristes til at lege en livsfarlig leg med det.
Katastrofechef Klaus Løkkegard forventer, at Folkekirkens Nødhjælp relativt hurtigt kan begynde det farlige arbejde i Libanon, men understreger, at finansieringen skal på plads.
"Mange lande er netop nu samlet til en større donorkonference i Stockholm, og jeg håber, at der også vil blive sat penge af til rydning af den ueksploderede ammunition, for det er noget af det, vi har hørt, at libaneserne selv prioriterer højt," siger han.
Folkekirkens Nødhjælp har erfaring med den ueksploderede ammunition fra arbejde i Kosovo, Albanien og Irak.