sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kirkerne i Malawi ruster sig til at modstå klimaændringer
Print
Mens millioner af mennesker i de afrikanske lande nord for ækvator er ramt af alvorlige oversvømmelser – formentlig som følge af den globale klimaændring, ruster Folkekirkens Nødhjælps partnere i Malawi sig til, at den værste situation også kan ramme dette land. Regntiden i Malawi starter i november og landet har i tidligere år været r...
24.09.2007

Den 19. september afholdt partnerne et seminar om effekten af klimaændringer.

Seminaret blev gennemført i regi af kirkernes internationale hjælpearbejde, ACT – Malawi afdelingen.

Det er det første seminar af sin art blandt ACT partnerne i Afrika. Til seminaret var indbudt eksperter på området fra regeringen, universiteter og private organisationer i landet. Desuden deltog teologer med henblik på at give et kirkeligt synspunkt på emnet.

Kirkens ord vejer tungt i Malawi

Det kirkeligt, religiøse synspunkt fandt hurtigt en enighed ud fra tolkning af Biblen.

”Vorherres fortsatte skaberværk lider overlast som følge af menneskers uhæmmede forbrug af naturens ressourcer og manglende vilje til at respektere balancen mellem mennesker, dyr og natur. Alle religiøse ledere har derfor et stort ansvar for at råbe mennesker op og få dem til at forstå, at naturen skal beskyttes og balancen genetableres i respekt for skaberværket”.

Malawi er et gennemreligiøst samfund og det vægter tungt hvad der prædikes i kirker, moskeer og blandt ledere af traditionel religion.

Naturen skal genoprettes

Da det var fasttømret, kom turen til eksperterne. Regeringen er i færd med at udarbejde en plan for, hvorledes landet vil kunne indrette sig på, at den globale klimaændring faktisk er en realitet.

Det erkendes, at Malawi ikke har nogen større indflydelse på Kyoto aftaler og de industrialiserede landes uhæmmede forbrug og udslip af CO2 gasser. Malawi må værne for sig selv og forsøge at sikre, at landet ikke bidrager til den globale opvarmning.

Dernæst må der sættes massivt ind for at få genoprettet naturen og sikre dens beskyttelse. Store landområder ligger fortsat øde hen efter at landet i 10 år husede over en million flygtninge fra Mozambique.

Sørg for ordentligt beredskab

For Folkekirkens Nødhjælps partnere inden for nødhjælp og fødevaresikkerhed var regeringens og eksperternes melding ligeledes klar.

”Sørg for at I har et ordentligt beredskab, hvis/når katastrofen rammer. Sørg for ordentlig koordinering mellem jer selv og med de lokale myndigheder. Sørg for at Jeres nødhjælpsarbejde også omfatter genopbygning af naturen – og sørg endvidere for at I under udviklingsarbejdet opbygger den lokale befolknings evne og kapacitet til at genoprette og beskytte naturen som en kilde til fremtidige generationers overlevelse”

Regionalt problem

Malawi partnerne er nu gået i tænkeboks. Der er meget, som kan gøres for at forbedre og justere nødhjælpsberedskab tillige med de løbende udviklingsaktiviteter i overensstemmelse med anbefalingerne.

Det er ikke kun Malawi, som er udsat for klimaændringernes konsekvenser. Tørke og oversvømmelse i nabolande påvirker også Malawi. Derfor skal der samarbejdes med ACT partnere i hele regionen.

Man besluttede som konsekvens heraf at invitere de regionale ACT partnere til et opfølgningsseminar i Malawi til næste forår.


Lennart Skov-Hansen er Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Malawi. Følg med i hans weblog på http://malawi.noedhjaelp.dk


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne