|
| Materialet vækker opsigt på Kirkernes Verdensråds generalforsamling. Foto: Jørgen Thomsen |
Samarbejdet har netop resulteret i to hæfter, der udfolder tankerne om HIV/AIDS i en omsorgsfuld kirke. Det nye materiale vækker opsigt. Med titlen ’En krop’ spiller det på billedet af den kristne menighed som Jesu Kristi krop i verden. - En krop, der er testet HIV-positiv og må lære at leve med sygdommen på en ny måde.
Præsten sagde ”shhh…”
”Der er brug for at læse bibelen i lyset af HIV/AIDS epidemien for at udvikle en teologi, der forbygger udelukkelse og fjerner stigmatiseringen” sagde Monica, der er HIV-positiv og medlem af en kirkelig støttegruppe ”Circles of Hope” for smittede i Zambia.
”Kirken må udfordre de magt forhold, der bidrager til at udbrede HIV/AIDS” forlangte hun. ”Vi bliver opdraget til at give efter – blandt andet overfor vores mænds ønske om sex”. ”Jeg er en afrikansk kvinde, der har været gift, misbrugt og slået. Jeg forventede at min kirke ville støtte mig, men præsten sagde ’Shhh…’ og bad mig tale med krisecenteret”.
Siden kom Monica med i støttegruppen, men dem er der endnu for få af: ”Kun 40 af 3800 menigheder i Zambia har oprettet den slags støttegrupper. Indtil hver kirke har en støttegruppe blir’ det ved snakken om at modvirke stigmatisering”, sagde Japhet Ndhlovu, generalsekretær i Zambias Kirkeråd.
Bibelen – et kærlighedsbrev
Fra dansk side deltog Carina Wöhlk, som er HIV/AIDS præst ved Helligåndskirken i København. Hun har bidraget til materialet. Hun tog i sit indlæg på seminaret udgangspunkt i den danske teolog Søren Kierkegaard:
”Søren Kierkegaard siger, at bibelen skal læses som et kærlighedsbrev. Men folk, der lever med HIV/AIDS har ofte oplevet, at bibelen læses på en anden måde. De har følt sig udelukket. Og er endt med at se sig selv som uværdige og se Gud som fordømmende og kompromisløs”. Carina Wöhlk mener, at vi må tage disse erfaringer meget alvorligt og genoverveje, hvordan vi som kirker kan forny os og række ud mod mennesker med HIV/AID, så kirken reelt erfares som inklusiv.
Fælles om det svære
Om materialet ’En krop’ siger Carina Wöhlk: ”Det spændende ved materialet er, at vi kommer fra så forskellige religiøse og kulturelle baggrunde og alligevel kan finde en fælles måde at tale om et vanskeligt emne på, der har med stigmatisering og udelukkelse at gøre”.
En afrikansk kvinde og en nordisk mand – begge HIV–positive – har stået model til smukke nærbilleder af den menneskelige krop. Hertil sige Carina Wölhk ”det er vigtigt at forholde sig til kropsligheden i denne sygdom. Det er ikke en mental lidelse, men den angriber den fysiske krop, netop også Kristi krop”.
”Det er vigtigt at fastholde, at det handler om krop og seksualitet. Og at HIV/AIDS ikke bare behandles i et teknisk og medicinsk sprog, men også livsnært og med poesi – med billeder og ord, som mennesker kan spejle sig i. Det handler om det livsbekræftende, at livet er livet værd”.
Aids på kirkernes dagsorden
Kirkernes Verdensråds generalforsamling har i øvrigt besluttet, at rådet skal arbejde for en stærkere profil på et begrænset antal af de emner, der råber på fælles svar fra kirkerne.
Og HIV/AIDS er netop identificeret som et af disse få emner, herunder også følgerne for kirken selv af denne epidemi.
Jørgen Thomsen
Rekvirer materialet:
Materialet ”One Body” består af to dele: ”North-South Reflections in the Face of HIV and AIDS” og ”AIDS and the Worshipping Community”, der er udarbejdet i tæt samarbejde med teologer og mennesker, som er smittet med hiv i Mozambique, Zambia, Norge og Danmark, er redigeret af kultursociolog Elizabeth Knox-Seith. Kit Halding, grafisk designer har stået for lay-out og Birthe Juel Christensen har koordineret projektet for Folkekirkens Nødhjælp.
Det fås i anledning af generalforsamlingen i Brasilien både på engelsk og portugisisk ogkan rekvireres hos Folkekirkens Nødhjælp på 33 15 28 00 / bjc@dca.dk.
Senere på året vil materialet blive bearbejdet til en dansk udgave.