|
| Malawi har ikke stor industri af betydning. I de fleste tilfælde er det den lille håndværker eller mekaniker i landsbyen, som repræsenterer den moderne verden og dens teknologi. Flertallet lever af landbrug. |
Præsident Hu er på jagt efter råstoffer til den voksende kinesiske økonomi og mange afrikanske lande tager gerne imod.
Til gengæld får de store fabrikker, broer og veje, som kineserne selv kommer og bygger på stedet.
Kineserne spørger ikke om menneskerettigheder, arbejdslovgivning og kvindernes status i de pågældende lande og de støtter altid den siddende regering.
På en måde er kineserne lettere at handle og forhandle med en eksempelvis Verdens-banken, Den Internationale Valutafond og EU, som skal blande sig i alt.
Hellere en kort lykke end slet ingen
Umiddelbart efter at de store handelsaftaler er underskrevet med kineserne, så plejer det at vælte ind med kinesiske varer.
Fattige afrikanere er lykkelige over at få adgang til meget billige forbrugsgoder, som gør dagligdagen lettere for dem. Lykken varer ofte kort – ca. 15 dage forlyder det – før skidtet går i stykker.
Men hellere en kort lykke end slet ingen. Det er svært for lokale producenter at konkurrere mod den holdning.
Malawi er et af de få lande tilbage i Afrika, som ikke bliver overrendt af kineserne – ikke den slags kinesere i det mindste.
Her har vi nemlig kinesere fra Taiwan.
Effektive kinesere
Håber alle kan huske den historie? Det kan man ikke i Malawi – for de fleste malawianere er kinesere bare kinesere. Kinesere fra Taiwan er både dygtige og gavmilde.
De viser hvordan det hjemme i Taiwan kan lade sig gøre at dyrke fødevarer til en befolkning der er dobbelt så stor som i Malawi, men på det samme stykke land.
Og så har Taiwan skænket Malawi penge til at bygge sig en parlamentsbygning, en kunstgødningsfabrik samt en speedbåd til at jage tanzanianerne væk fra rovfiskeri i Malawisøen.
Læs mere på "Med Lennart i Malawi" på Urbanblog