Tre nødhjælpsarbejdere fra Danish Demining Group under Dansk Flygtningehjælp er i øjeblikket kidnappet af somaliske bortførere.
”Sådanne tragiske kidnapninger sker heldigvis sjældent for nødhjælpsarbejdere.”
Det fortæller Jens Serritslev, der er sikkerhedsrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
Hvert kontor sin procedure
Hvert enkelt af Folkekirkens Nødhjælps regionale kontorer har en sikkerhedsprocedure.
I Uganda kan der være specielle forhold, der gør sig gældende, når man rejser nordpå. Andre steder kan der være en procedure for, at man lukker det regionale kontor under et valg, fordi der kan opstå uroligheder.
”Trafikulykker og røverier er betydeligt større risikofaktorer for nødhjælpsarbejdere end kidnapninger. Og 90 procent af vores sikkerhedsarbejde består i at lære folk at passe på sig selv og hinanden. Vores medarbejdere får løbende førstehjælpskurser, og de får tilbudt rejsesikkerhedskurser,” fortæller Jens Serritslev.
”På kurserne taler vi meget om, hvordan man kan undgå at komme i en situation, hvor man udsætter sig selv for fare. Sikkerhed handler for det meste om ganske almindelig snusfornuft, og det er vigtigt, at medarbejderne ser det som et personligt ansvar og selv tænker sig om.”
Men sikkerhed bliver man aldrig færdig med. Hverken som person eller organisation. Velafprøvede procedurer skal jævnligt afprøves og justeres efter de små og store ændringer i omgivelserne. Nye medarbejdere skal løbende sættes ind i, hvordan procedurerne fungerer og så videre.
Undgår farlige situationer
En af de grupper, der kan være særligt udsatte i Folkekirkens Nødhjælp, er minerydderne.
”Vi briefer altid vores medarbejdere, når de bliver ansat, og de får at vide, hvilke situationer de skal undgå, så de ikke kommer ud i farlige situationer og risikerer at ende som ofre,” fortæller Sam Christensen, der er afdelingschef for minerydningsenheden hos Folkekirkens Nødhjælp.
Med 17 års erfaring inden for humanitært arbejde og minerydning har afdelingschefen selv oplevet flere farlige situationer, først og fremmest i Irak.
”I Irak endte vi med at lukke vores kontor, fordi vi ikke kunne garantere de ansattes sikkerhed. Under Irakkrigen skete der et skifte. Det blev legitimt at gå efter både FN og nødhjælpsorganisationerne, ” fortæller Sam Christensen.
”Det er ikke min fornemmelse, at det generelt er blevet farligere at være nødhjælpsarbejder. Men der er helt klart nogle lande, som det er meget farligt at operere i. Eksempelvis Colombia. Og lige nu flere steder på Afrikas Horn. Men mange steder er der slet ingen problemer, eksempelvis arbejder vi med at rydde ueksploderet ammunition i Libyen lige nu, og her er der ikke sikkerhedsproblemer med kidnapning. Her er det farlige i vores arbejde, de våben, vi afmonterer”, fortæller Sam Christensen.
Jens Serritslev er enig. Sikkerhedsrisikoen er ikke høj generelt.
”Vi træffer vores foranstaltninger allerede, når vi vælger de lande, vi arbejder i og foretager en risikovurdering,” siger han.