En ældre mand ligger og sover på en lav, bred bænk med et stormasket flettet sæde; de bare ben dingler ud over kanten. Ved siden af ligger to geder – den ene er væltet om på siden og har lagt hovedet ned i det fine sand; den anden ligger ned med rank, let bøjet hals og lukkede øjne. En stor okse bundet til en pæl går langsomt frem og tilbage, ind og ud af skyggen under halvtaget, mens den napper et par tørre strå, der ligger under en oksekærre. Det er midt på dagen og varmen ligger som et tykt, tungt tæppe over landsbyen.
”Vi sad oppe på en oksekærre i 17 dage under oversvømmelsen i 2008. Jeg var bange for slangerne, men vi var i sikkerhed oppe på vognen. Vi fik ikke noget mad. Vi ventede bare på, at vandet skulle trække tilbage,” fortæller Raj Kumari Chaudhary, der arbejder som daglejer på en anden mands mark og tjener omkring 8-9 kroner om dagen til sin familie.
Det gør Folkekirkens Nødhjælp
Siden 2008 har Folkekirkens Nødhjælp via FAYA hjulpet fattige, udsatte landsbyboere i Thapapur, Khailad og Ramshikharjhala i Kailali-distriktet samt Sankarpur i Kanchanpur-distriktet i det vestlige Nepal.
Vi har bl.a. støttet med:
-
Organisering af katastrofe-komiteer
-
Uddannelse af landsbyboerne, herunder redningsøvelser
-
Rådgivning og hjælp til at bygge ekstra etage på husene
-
Oplysningstavler med information om vandstand og katastrofeforebyggende råd
-
Både, hjelme og redningsveste
-
Uddannelse i at bygge bambusbåde
-
Kapacitetsopbygning af lokalbefolkningen og medarbejdere på nationalt og distrikstniveau i Nepal
-
Uddannelse i moderne landbrugsteknikker, som giver bønderne en langt bedre høst end tidligere.
Katastrofeforebyggende indsats virker
I dag kan Raj og hendes familie, der tæller otte medlemmer, komme i sikkerhed for de årlige oversvømmelser oppe på den nybyggede, ekstra etage på deres hus. De har også bygget en høj lade, hvor de har hængt sække op i loftet med ris og korn. Et lille forråd, så de kan klare sig igennem regntidens oversvømmelser.
Det er Folkekirkens Nødhjælps partner FAYA, som siden 2008 har hjulpet landsbyboerne med at sikre deres huse, afgrøder og dem selv, når vandet stiger omkring dem. FAYAs medarbejdere har bl.a. hjulpet landsbyboerne med at oprette en såkaldt katastrofe-komité, som laver beredskabsplaner og varetager en opsparing, så folk kan låne penge, hvis de fx mister alt under en oversvømmelse eller har brug for penge til fx lægehjælp.
FAYA har også uddannet bønderne i moderne landbrugsteknikker, så bønderne nu får en langt bedre høst end tidligere.
Raj Kumari Chaudharys familie ejer dog ikke noget land. Men begge forældre er med i landsbyens katastrofe-komité og er med til at oplyse andre om, hvordan man bedst sikrer sig mod oversvømmelserne.
”Vi bygger normalt huse i et plan, så bare det at hæve huset med en enkelt etage, er en moderne omvæltning, der langsomt fører andre nye tiltag med sig. Jeg kan godt lide, at landsbyen forandrer sig. Vi er blevet mere moderne,” siger Raj, som er en videbegærlig, ung kvinde med en 10. klasse i bagagen.
Hungrer efter viden
”Jeg er den eneste, som ikke går i skole nu. Alle mine veninder går stadig i skole. Jeg vil rigtig gerne læse videre, men mine forældre støtter mig ikke. De har ikke råd til, at jeg går i skole mere,” siger Raj Kumari Chaudhary, hvis dag nu består af hårdt arbejde og meget få bøger.
Raj begynder sin dag klokken fem om morgenen, hjælper til med morgenmad, går i marken og høster – og tjener penge til sin familien – kommer hjem og hjælper med at lave frokost, gør rent, passer sin yngre handicappede bror, går i marken igen et par timer for at vende hjem ved seks-tiden – tids nok til at hun kan nå at hjælpe med at lave mad til familien. Så står den på oprydning og rengøring – og hvis der er tid inden, hun falder træt i søvn, så læser hun lidt.
”Nogle gange hvis jeg har tid og ikke er for træt, så låner jeg min lillebrors skolebøger og læser dem igen og igen – selvom jeg har læst dem mange gange før. Jeg elsker bøger. Og elsker at læse. Min yndlingsbog er ”Muna Madan”, som handler om frihed og lighed,” fortæller Raj Kumari Chaudhary.