sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Karl Bille synger om cambodjanernes lidelser
Print
Den kendte skuespiller og sanger sætter ord på situationen i Cambodja, hvor fattige familier hyppigt bliver forvist fra deres hjem og sat på gaden. Karl Bille blev øjenvidne til grusomhederne, som hans nye sange er inspireret af.
30.03.2009

Karl Bille er både kendt som den kække, høje skuespiller i ”Anja og Viktor” og debuterede i 2006 som sanger med albummet "Ungkarlens Klagesange”.

Men nu skifter han ungkarletilværelsens glæder og genvordigheder ud med overgreb på menneskerettigheder i Cambodja.

På sit nye album "Love And Eviction" synger Karl Bille om land-grabbing – direkte oversat ’jord-tyveri’.

Et fænomen, hvor fattige familier bliver fordrevet fra deres jord, fordi virksomheder eller investorer opkøber landet og får de lokale autoriteter til at smide slumbefolkningen ud.

Overgrebene oplevede Karl Bille på tæt hold, da han arbejdede for menneskerettighedsorganisationen, LICADHO, i det sydøstlige Asien, Cambodja.

”Byen, Dey Krahorm, blev invaderet med 300 militær-politifolk, bulldozere og over 400 fattige, der fik to dollars for at hjælpe til med økser. Og så blev byen ellers bare raseret. Alle løb rundt mellem murbrokkerne for at redde et par ejendele men måtte hurtigt give op, fordi bulldozerne nærmest kørte ind i folk. Samtidig stod militær-folkene og grinede. Det var så forfærdeligt,” fortæller den danske sanger.

Blander musik og oplysning

Karl Billes cd ”Love And Eviction” er støttet af Folkekirkens Nødhjælp, som har forsøgt at bekæmpe land-grabbing i landet i over 10 år.

Det kan du gøre

Læs mere om land-grabbing

Hør Karl Billes musik

”Vi tror på, at musik og historiefortælling er et godt virkemiddel, når man vil fange folk og skabe forståelse for et problem, som det ellers kan være svært at trænge igennem med,” siger Lisbeth Engbo, mediechef hos Folkekirkens Nødhjælp.

Den pladeaktuelle sanger håber også, at blandingen af musik og oplysning kan hjælpe med til at udbrede kendskabet til cambodjanernes lidelser.

”Jeg har ikke lavet albummet, fordi jeg vil modtage en guldplade eller fyre den af på scenen. Jeg ønsker bare at gøre folk i Danmark opmærksomme på problemerne,” siger Karl Bille.

Linda Østergaard ( loe@dca.dk)


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne