sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Kampen om Grundloven
Print
Politikerne mangler tjenersind - sådan siger civilsamfundet i Zambia om politikernes holdning til en ny forfatning.
13.07.2007 af Uffe Gjerding

I Zambia har der i et stykke tid været en diskussion i gang i forbindelse med indførelsen af en ny forfatning.

Den nuværende forfatning samler megen magt hos præsidenten og de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder er ikke indarbejdet i forfatningen.

Derfor er det meget vigtigt for Folkekirkens Nødhjælps partnere i Zambia at få ændret grundloven, så borgerne kan gøre deres rettigheder gældende.

Bedre magtdeling er central

Dette gælder ikke mindst adgangen til grundlæggende ydelser indenfor sundhed, undervisning som for Folkekirkens Nødhjælp er centralt hvis man skal hjælpe den fattigste del af befolkningen i Zambia.

En ny forfatning ville også skulle sikre en bedre deling af magten mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Dermed ville myndighederne bedre kunne stilles til regnskab for deres forvaltning af landets offentlige midler.

Regeringen vil bestemme selv

Folkekirkens Nødhjælp mener, at en ny forfatning er en forudsætning for, at især den fattige del af befolkningen - herunder ikke mindst kvinderne - kan gøre krav på deres rettigheder og få forbedret deres levevilkår i et land hvor 2/3 af befolkningen stadigvæk lever under fattigdomsgrænsen.
President Mwanawasa og hans regering er indforstået med behovet for en forfatningsændring, men vil gerne selv så vidt muligt bestemme omfanget af revisionen og hvordan og hvornår den skal finde sted.

Civilsamfundet skal inddrages

Civilsamfundet og kirkerne er gået sammen i sammenslutningen 'Oasis Forum' for at lægge præs på regeringen. Dels for at fremme processen, men også for at give civilsamfundet og befolkningen en reel mulighed for at få indflydelse på en ny forfatning.

Præsidenten har reageret kraftigt i medierne de seneste dage, i et forsøg om at isolere civilsamfundet fra processen. Men Oasis Forum har reageret igen med en anklage om, at 'politikerne mangler tjenersind' overfor befolkningen i denne sag.

Emily Sikazwe, direktør for Women for Change, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp, siger, at de fortsat vil kæmpe for, at civilsamfundet inddrages aktivt i processen med at få udarbejdet en ny forfatning.

Også Det zambiske Kirkeråd støtter denne indstilling. I næste uge afholder kirkerådet et heldagsmøde, hvor landets kirkeledere samles for at drøfte hvordan de kan støtte processen med at få indført en ny forfatning.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne