"Kærlighed og korruption" giver et indblik i Cambodjas svære overgang fra årtier med fanatisk kommunisme, folkedrab og borgerkrig til nutiden med forsøget på at skabe et stabilt samfund.
Musikerne belyser emner som retten til land, korruption, fattigdom, aktivisme, demokrati og konfliktløsning gennem et farverigt multimedia foredrag.
Historien bag
I 2008 tilbragte musikeren og skuespilleren Karl Bille to måneder i Cambodja som frivillig for menneskerettighedsorganisationen LICADHO, sammen med filmmager Kir Vieth.
De oplevede på første hånd hvordan mennesker blev fordrevet fra deres hjem til fordel for store, ofte udenlandske virksomheder.
For at bearbejde de voldsomme oplevelser skrev Karl Bille sange og spillede sammen med de mange Khmer muiskere, som bød ham velkommen.
Hjemme i Danmark indspillede han cd’en ”Love and Eviction”, som skulle bruges til en række koncerter i Cambodja til støtte for rydningstruede beboelsesområder.
I stedet blev de vidner til en voldsom tvangsrydning af et af bydelen Dey Karhorm.
