Selv om jeg egentlig er mere til Adidas, hører jeg hele tiden Nikes slogan, Just do it, for mit indre øre, mens jeg deltager i Civilsamfundets Forum om Forbud mod Klyngebomber her på Nobel Fredsinstituttet i Oslo.
Helt ærligt tænkte jeg faktisk noget I same stil, da jeg i morgens traskede gennem blæst og 15 kuldegrader til konferencen. Selv om det nok lød lidt mere jamrende. Det er vigtigt at være en sej aktivist.
Halvdød af kulde gik jeg ind på Nobelinstituttet og stod foran en fotoudstilling, der viste, hvordan børn, kvinder og mænd er blevet lemlæstet til ukendelighed af den “gule dræber”, som klyngebomberne hed i Serbien.
Så så vi en film hvor en mand forklarede, hvordan han havde set hundreder af klyngebomber på vej i deres små faldskærme ned mod byen Nis.
Kan I forestiller jer at kigge op mod himlen, og i stedet for skyer ser I bare de her bomber i småbitte faldskærme, og det eneste, I kan gore, er at vente på, at de rammer jorden og tager deres dødelige høst? Af civile? I en by? I det 21. århundrede?
Fremmødet til denne begivenhed er utroligt og det beroliger mig. Flere end 100 mennesker, heriblandt “legender” fra kampen mod landminer – folk der var med i ICBL, Den Internationale Kampagne til Forbud mod Landminer.
Så det kan lade sig gøre. Det er gjort før. Vi kan gøre det igen. Våben der hovedsagelig rammer civile bør forbydes. Basta.
Jeg har arbejdet med klyngebomber siden 2004, og alligevel sidder jeg og tager noter, fordi talerne er så gode. Og jeg tænker: Det her er bare så indlysende. Hvorfor skulle nogen regering have brug for at overveje det her i længere tid? Vi – almindelige mennesker fra foreninger og organisationer – skal få dem til at gøre det. De skal bare forbyde det forbandede våben.
Da jeg læste mine noter igennem senere på dagen, stod der: Forældet våben. Upræcist. Rammer i flæng. 98% success rate - mod civile! Størstedelen er born. Op til 40 procent fejlmargen i kamp. De facto landminer, når de ikke eksploderer under kamp. Milliarder på lager. Krigene flytter ind i de befolkede områder.
Og så forestiller man sig rædslerne, når disse lagre tages i brug. Endnu en humanitær katastrofe star i venteposition. Så gør det da! Bare forbyd dem!
Alle kendsgerningerne er på vores side. Der er ingen data, der viser nogen store militær anvendelighed, som regeringerne kan bruge.
Og i morgen vil regeringerne begynde at diskutere spørgsmålet om et muligt forbud. 48 stater er inviteret af den norske regering til et mode om, hvordan man kan starte et forhandlingsforløb om et forbud mod brug, produktion og lagring af klyngebomber.
Gode klyngebomber versus ikke så gode. Eftersom de rigtig slemme blev efterladt hjemme (stater der ikke er interesseret i at forbyde våbnene er slet ikke inviteret). Og de ikke så gode vil prøve på at overbevise de gode stater om, at det er et kompliceret spørgsmål, som ikke kan ordnes i en fart. (Nordmændene vil have en aftale afsluttet til 2008)cluded by 2008).
De vil prøve at sige, at selv om Konferencen om Særlige Konventionelle Våben, CCW, har diskuteret klyngebomber i fem år, så er det stadig et godt forum at fortsætte i.
Hvor mange ”gode” vil jeg møde i morgen? Og hvor mange mindre gode?
Og vil de “Just do it”?
Vi får se i morgen!