sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Jordbesætterne i Aguan er oppe imod stærke kræfter
Print
Endnu er ingen blevet retsforfulgt for de over 30 drab, som er begået på jordbesættere og småbønder i det nordlige Honduras i Aguan-området det seneste års tid.
27.06.2011 af Linda Nordahl Jakobsen
© Maria Nietch Hastrup
Her er det inde i plantagen La Lempira lige uden for Tocoa, hvor en stor gruppe familier har slået sig ned som jordbesættere.

De seneste drab fandt sted den 5. juni, da tre bønder blev dræbt, mens tre andre blev såret af skud.
Drabene fandt sted inde på de store plantageområder i Aguan-dalen, hvor bevæbnede private vagter og politi angiveligt var gået ind tidligt om morgenen for at rydde området for jordbesættere.

Regering har lovet de fattige jord

Fattige og jordløse familier er igennem de senere år rykket ind i flere af de store plantageområder i Aguan-området, hvor regeringen har lovet dem jord. Men hvor de store plantageejere ikke vil afgive de jorder, som er lovet til de jordløse familier.
Det er landets rigeste mand, Miguel Facussé, der ejer størstedelen af plantagerne med afrikanske oliepalmer i Aguan-området. Han har gode forbindelser til både regering og militær. Og han har ligesom flere andre store jordejere i Aguan-området tilegnet sig en del af sine jorder ved trusler, korruption eller bestikkelse.

I Honduras er oliepalme i høj kurs
© Mike Kollöffel
Tusindevis af hektarer jord i Aguan-området er omdannet til endeløse plantager med den afrikanske oliepalme.

Oliepalmen er efterhånden blevet "big business," fordi palmens nødder nu også bruges til fremstilling af grøn biodisel, som Honduras eksporterer.
Staten har lovet en del af jorderne i Aguan-området til jordløse småbønder. Men Miguel Facussé nægter at afgive jorderne til den pris, som det statslige landbrugsinstitut, INA, vil betale ham.

Læs om Folkekirkens Nødhjælps partner, der er fortaler for de fattige småbønders ret til jord: FIAN Honduras


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne