sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Jerusalems palæstinensere presses ud
Print
Israelske forskere advarer om de konsekvenser, sikkerhedsmuren har for Jerusalems palæstinensiske befolkning - og for byens ånd og atmosfære.
18.10.2005

I Jerusalem kan den israelske sikkerhedsmur nu ses fra flere af byens udkigspunkter fra Den gamle By til promenaden i East Talpiot.

Skadevirkningerne på udsynet fra disse udkigssteder kan dog langt fra sammenlignes med de skadevirkninger, muren har på byens menneskelige sammensætning.

Muren har presset titusinder af palæstinensere udenfor bygrænsen og ændret deres dagligdag totalt.

Jerusalem Institute for the Study of Israel har foretaget en undersøgelse af murens konsekvenser blandt byens palæstinensiske indbyggere.

Menneskelige konsekvenser

Undersøgelsen viser, at murens værste konsekvens er arbejdsløshed.

  • dot 52 % af de adspurgte har svært ved at nå frem til deres arbejde – eller har mistet arbejdet.
  • dot 44 % forsøger ikke længere at komme til Klippemoskéen for at bede.
  • dot 39 % har helbredsproblemer, fordi det bliver stadig vanskeligere at nå frem til hospitaler og specialklinikker i Jerusalem.
  • dot 37 % får deres nærmeste familierelationer påvirket af muren.
  • dot 33 % har svært ved at komme i skole og på højere læreanstalter i Jerusalem.

Økonomisk kollaps

Handelslivet i Østjerusalem, især i Den gamle By, i forretningskvarterer langs muren og i byens udkant, er kollapset, fordi hverken kunder eller handlende kan nå frem.

Hoteller, turistbureauer og busselskaber i Østjerusalem står overfor truende konkurs.

Tomme hospitaler

Augusta Victoria Hospital og Makkased Hospital i Østjerusalem, som har Vestbredden, især flygtningelejrene, som optageområde, går endnu hårdere tider i møde. Ansatte og patienter får stadig vanskeligere ved at få tilladelse til at komme ind i Jerusalem.

Forkerne Yisrael Kimche, Maya Hoshen og Amnon Ramon har fulgt udviklingen i Østjerusalem i en årrække.

De opfordrer de israelske planlæggere til at tage hensyn til den rolle, Jerusalem spiller såvel økonomisk, åndeligt og socialt for indbyggerne på Vestbredden.

- og til at huske, at Jerusalem er hjemsted for halvanden million mennesker, hvoraf halvdelen er palæstinensere.

At hindre den palæstinensiske del af byens udvikling vil ifølge de tre forskere betyde, at byen visner, både kulturelt, økonomisk og socialt.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne