|
| Nour i familiens nye hus |
Tre måltider om dagen. Et hus med to rum med to træstole og to træborde. Pigerne i skole. Et lille stykke jord til landbrug og små forretninger, hvor både Nour og hendes mand sælger varer til andre.
Fra at være en fattig mor til tre med en mand, der kun kunne tjene småpenge ved at køre rickshaw, har Nour og resten af hendes familie bevæget sig et godt stykke op af rangstigen – både økonomisk og socialt.
Som Nours mand, Abul Kashem, siger det:
“På grund af min kones engagement er mine døtre i gang med at tage en uddannelse. Vores boligforhold er blevet forbedret, og vi har fået en højere social status i landsbyen”.
Og han supplerer:
”Alle disse forandringer er sket, fordi min kone har fået træning gennem borgerforeningen (Som den lokale NGO, RDRS, har taget initiativ til, og Folkekirkens Nødhjælp har støttet, red.).
Datteren er blevet gift
Nour blev selv gift som bare 16-årig. Parret var så fattige, at de måtte sove på gulvet under Nours svigermors seng, fordi der hverken var plads eller råd til en seng til det nygifte par.
Men gennem mikrokredit-lån fik Nour langsomt mulighed for først at købe lidt jord og få bygget en hytte og senere købe en rickshaw til sin mand.
| Følg Nour |
|---|
| Her kan du læse mere om Nour og følge, hvordan det går hende og hendes familie |
Nu er Nours ædste datter, Ranjina Akhter, netop blevet gift – efter ti års skolegang – med en god mand, synes familien. Han har nemlig sin egen forretning.
Nour og hendes mand har undgået at betale dowry – medgift – for at få datteren gift. Noget, der ellers er meget almindeligt blandt fattige og uddannede i Bangladesh.
De to yngste piger går stadig i skole.
Sparer op til fremtiden
Nours mand har en lille forretning, hvor han køber og sælger såsæd.
Og Nour arbejder blandt andet for en NGO med at distribuere pakker med ernæringsrigtig kost til gravide eller ammende kvinder.
Sammen tjener de to så meget, at Nour både kan betale af på sit mikrokredit-lån og spare lidt penge op til fremtiden.
Nu kender de Nour
|
| Nour kan høste frugterne af det hårde arbejde. Men har stadig ambitioner om at opnå større inflydelse i lokalområdet. |
Nour er nu viceformand for borgerforeningen i sit lokalområde.
Og igennem foreningen er hun blevet udvalgt til at være medlem af en komité, der står for at skulle udvælge fattige og sårbare familier til at modtage særlig støtte.
Nour arbejder for at forbedre forholdene for særligt fattige kvinder – og bliver mere og mere vant til at skulle kontakte myndigheds-personer i den sammenhæng.
Ved forskellige sociale arrangementer og bryllups-ceremonier er Nour blevet en selvskreven gæst. Ligesom hun også bliver spurgt, om hun vil være mægler i konfliktsituationer i landsbyen.
”Tidligere var der ingen, der kendte mig. Nu gør de det endda på distriktskontoret”, siger Nour stolt.
Nour drømmer om selv at blive valgt som lokalpolitiker i distriktet – for hende er det næste skridt efter posten som næstformand i den frivillige borgerforening i landsbyen.
Af Siddiqur Rahman, DCA Bangladesh