Loven betragtes i vide kredse som et brud på retten til ytringsfrihed og som en gradvis undergravelse af Israel som et demokratisk samfund. I en erklæring fra den israelske menneskerettighedsorganisation, B'Tselem, som ikke selv opfordrer til boykot, beskrives loven som et forsøg fra Knessets side på at underminere demokrati og menneskerettigheder i Israel.
B'Tselem frygter, at loven, der også gælder opfordring til boykot af områder "under dets kontrol" dvs. de israelske bosættelser på Vestbredden, som en del af et bredere forsøg på at lægge mundkurv på menneskerettighedsorganisationer og kritik af Israel i bredere forstand.
I en tilsvarende erklæring fra Aprodev, de kirkelige humanitære organisationers paraplyorganisation i Europa, opfordres EU til at fordømme den nye lov.
Hele 53 israelske foreninger og organisationer har protesteret imod loven, der bl.a. vil forhindre fredelig kritik af Israels bosættelsespolitik. Bosættelserne er oprettet i strid med international lov og udgør en væsentlig forhindring i etablering af en varig og retfærdig fred i området.
En række medlemmer af Europa-Parlamentet ville f.eks. efter den israelske lov have foretaget sig en Israel-fjendtlig handling, når de forsøger at sikre sig imod, at firmaer og leverandører til parlamentet er en del af den israelske besættelsesmagt på Vestbredden. Deres kampagne har netop ført til, at sikkerhedsfirmaet G4S har lovet ikke at forny sine kontrakter på Vestbredden.