sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Israels nye grænser ligger fast
Print
Inden det israelske valg i marts 2006 gav Ehud Olmert i et interview til avisen Ha'aretz sit bud på israels kommende grænser . Store dele af Vestbredden skal integreres i Israel.
13.03.2006 af Jutta Weinkouff Info-medarbejder

Israels nye grænse sættes af adskillelsesbarrieren. Østjerusalem, de største bosættelsesblokke og hele Jordandalen bliver en del af Israel.

Så klar var Ehud Olmerts vision i et interview med avisen Ha’aretz d. 10. marts 2006.

”Om fire år vil Israel være adskilt fra den palæstinensiske befolkning inden for nye grænser og med hegnet som permanent grænse.

Der kan være tilfælde, hvor vi må flytte hegnet østpå eller vestpå ifølge en rute, vi kan blive enige om.

Vi vil tage et afgørende skridt frem imod at skabe Israel som en jødisk stat, med en solid og stabil jødisk majoritet, som ikke vil være truet,” sagde Olmert.

E-1 bliver udbygget

Et af de mest sensitive spørgsmål er E-1 korridoren, det ubebyggede område mellem Østjerusalem og den største israelske bosættelse, Ma’ale Adumim, cirka 10 km. øst for Østjerusalem.

Israel har flere gange bekendtgjort, at der skal bygges i E-1 korridoren, og USA har protesteret mod planerne.

Ehud Olmert var ikke i tvivl:

”Selvfølgelig skal der bygges i E-1 korridoren. Det er utænkeligt at efterlade Ma’ale Adumim som en ø eller en isoleret enklave. Der er helt sikkert, at der skal bygges i grænseområdet mellem Jerusalem og Ma’ale Adumim. Det er klart for både palæstinenserne og amerikanerne."

Også Jordandalens fremtid ligger fast: Den bliver en sikkerhedsgrænse langs Jordan-floden pga. ufravigelige strategiske overvejelser.

Ingen dialog

Ehud Olmert gjorde klart, at hvis Kadima-partiet vandt valget, ville visionerne blive sat i værk uden forhandling eller dialog med palæstinenserne.

Som det var tilfældet med Israels tilbagetrækning fra Gaza, vil der være tale om ensidige handlinger fra Israels side, uanset om Israel derved bryder med hidtidige aftaler med palæstinenserne og det internationale samfund.

Kortet over Vestbredden er venligst udlånt af DR Nyheder Online - (c) DR 2005 http://www.dr.dk/nyheder


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne