sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Israel annekterer Jordandalen
Print
Ny rapport fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem viser, at Israel med strenge indskrænkninger i palæstinensernes bevægelsesfrihed de facto har annekteret den frugtbare Jordandal.
28.02.2006

Et kig over den frugtbare Jordandal

En ny rapport fra den israelske menneskerets-organisation B’Tselem dokumenterer, at den israelske hær forbyder palæstinensere uden opholdstilladelse i Jordandalen at komme ind i området.

Det betyder, at de knap 200.000 palæstinensere, som bor på Vestbredden, ikke kan rejse frit til eller fra Jeriko, Det døde Hav eller de mange landsbyer, som ligger i dalen.

Kun palæstinensere med opholdstilladelse i Jordandalen, for eksempel Jerikos indbyggere, må rejse ind i Jordandalen.

Det israelske militær udtaler til B’Tselem, at alle palæstinensere, som opholder sig i Jordandalen uden tilladelse vil blive overgivet til myndighederne.

Landbruget hårdt ramt

Jordandalen er et frugtbart område med meget landbrug. Derfor er netop denne sektor hårdt ramt af restriktionerne.

Mange palæstinensiske bønder bor i landsbyer, der grænser op til Jordandalen, men har deres marker i selve dalen. De kan nu ikke længere passe deres marker.

Heller ikke de palæstinensere, som bor ude for dalen men arbejder på de mange landbrug i området, kan rejse ind i Jordandalen og passe deres arbejde.

Sikkerhed eller annektering?

Jordandalen

I 1949 blev Jordandalen, Vestbredden og Østjeru-salem indlemmet i det Jordanske kongerige.

Oslo-aftalerne erklærer Jordandalen for område C, dvs. under fuld israelsk kontrol.

Eneste undtagelse er Jeriko, der er under det palæstinensiske selv-styres kontrol.

Israelske myndigheder hævder, at de mange restriktioner skyldes sikkerhedshensyn. Det afviser B’Tselem.

Organisationen mener, at restriktionerne viser en tydelig israelsk de facto annektering af Jordandalen.

Alle regeringer i Israel siden 1967 har anset Jordandalen for at være Israels østligste grænse.

Oprindeligt havde Israel planer om at bygge den planlagte adskillelsesbarriere hele vejen rundt om Vestbredden, men på grund af international kritik blev planerne skrinlagt. B’tselem mener, at lukningen af Jordandalen tjener som”erstatning” for barrieren.

B’Tselems holdning bakkes op af den israelske avis Haaretz, der i en artikel skriver, at Israel med de voldsomme indskrænkninger i palæstinensernes bevægelsesfrihed fuldstændig har afskåret Jordandalen fra de resterende dele af Vestbredden.

Avisen skriver ydermere, at indskrænkningerne er sket i al ubemærkethed i løbet af 2005, mens hele verden var travlt optaget af den israelske tilbagetrækning fra Gaza.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne