sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Invester i de unge
Print
Der bor 1,5 milliarder unge i hele verden, viser Verdensbankens årsrapport. Hvis vi investerer i de unge, repræsenterer de fantastiske muligheder for at skabe en bedre verden og afskaffe fattigdom, sult og sygdom. Og ignorerer vi dem, risikerer vi enorme sociale og sikkerhedsmæssige problemer. Vi skal også investere i de unge, så de ka...
16.09.2006 af Stine Leth-Nissen
© Mikkel Østergaard

Verden har aldrig før haft så stor en befolkning af unge mennesker. Hele 1,5 milliarder er mellem 12 og 24 år, og heraf bor de 1,3 milliarder i udviklings-landene.

Verdensbanken har netop udsendt en årsrapport om de udfordringer og muligheder, som de mange unge mennesker repræsenterer. Rapporten fastslår, at det store antal kan betyde en finansiel og økonomisk risiko, fordi unge menneskers uddannelse ud over ren grundskole er så dyr, og fordi arbejdsløshed ikke blot er et enormt spild af menneskelige ressourcer, men også kan føre til social uro og konflikt.

Læs rapporten her

Mere end test

"Rapporten rammer lige ind i debatten om standardiserede test i folkeskolen," fastslår Christian Friis Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødhjælp. "På den ene side anerkender rapporten standardiserede test som vigtige i u-lande, hvor kvaliteten af uddannelsessystemet ofte er deprimerende lavt. På den anden side dokumenterer rapporten, at standardiserede test ikke er nok til at fange de komplekse udfordringer som unge står over for i samfund som vores."

Unges indflydelse

Rapporten viser, at det ikke er nok at terpe tal og bogstaver, men vigtigt at inddrage virkeligheden i undervisningen, at skabe læring og at styrke evnen til at behandle information og deltage i samfundet.

"Kombinationen af vidende unge og et stærkt civilsamfund er afgørende for forandring. Det at investere i unge er at investere i både overlevelse, i organisering, i demokrati og i fred," understreger Christian Friis Bach. "Både for at målrette eleverne mod arbejdsmarkedet, for at modvirke sygdomme som HIV/AIDS gennem seksualundervisning, men især for at skabe hele borgere, der kan identificere sig med og involvere sig i samfundet. Begrebet en skole for livet får mening i bogstaveligste forstand."

Nye udfordringer

Rapporten hamrer samtidig effektivt en pæl igennem den gamle myte om, at man kan uddanne for mange unge og uddanne de unge for meget i verdens fattige lande. En myte der har medvirket til, at der er investeret alt for lidt i børn og unge.

"Vi kan ikke uddanne og træne de unge for meget," siger Christian Friis Bach. "Heller ikke i verdens fattige lande. Det skyldes, at de udfordringer unge står overfor er mere komplekse end nogensinde. Både når det gælder arbejde, sygdomme, familie, konflikter, kultur og teknologi."

Rapporten fra Verdensbanken slår også en pæl igennem myten om at sexual oplysning og viden om brug af kondomer øger den seksuelle aktivitet blandt unge. Dermed er den et vigtigt opgør med konservative religiøse kredse i både USA, Europa og udviklingslandene.

De faldende fødselstal i verdens fattige lande udgør en historisk chance for at investere i børn og unge, både fordi der bliver færre af dem og fordi de med deres arbejdskraft kan skabe enorm vækst og velstand når forsøgerbyrden falder.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne