Hvert år den første marts markerer foreningen Danmark mod Landminer den internationale landminedag.
De senere år har foreningen afsløret et litografi, som sælges til fordel for dansk minerydning.
Prinsesse Alexandra har som protektor for landminesagen altid interesseret sig levende for, hvordan Danmark kan yde en indsats i kampen mod landminer. Hun var derfor hædersgæsten ved arrangementet.
| Hanne Gam fra Udenrigsministeriet diskuterer minerydning med Folkekirkens Nødhjælps minetekniske ekspert, Jørgen Sørensen. |
Der var også tid til at studere de udstillinger, som de to store danske minerydnings-organisationer, Folkekirkens Nødhjælp og Danish Demining Group, havde medbragt.
En særlig interesse vakte den store danske nyskabelse indenfor minerydning, som Folkekirkens Nøhjælp står for. Det drejer sig om WADS-systemet - se linkene til højre.
Også udenrigsministeriet bakker op om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at rydde miner. Ministeriet har netop bevilliget 27 millioner kroner til arbejdet.
Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsarbejde i Albanien, Angola, DR Congo, Burundi, Sudan og er netop startet med mineoplysning i Burma/Thailand.
