Gamle traditioner står ofte i vejen for, at udsatte befolkningsgrupper som kvinder, børn og kasteløse kan få bedre livsvilkår og rettigheder. Specielt de kasteløse, dalitterne, fastholdes i fattigdom og undertrykkelse. Omkring 160 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom som resultat af kastediskrimination.
Også kvindeundertrykkelse er udbredt som resultat af, at man i Indien traditionelt betragter kvinder som underlegne og som en økonomisk byrde. Vold, voldtægt og undertrykkelse er derfor hverdag for en stor del af kvinderne.
Også børnene er ofre for fattigdommen og mange må ofte udføre risikabelt arbejde i 12 timer om dagen – hver dag! Folkekirkens Nødhjælp anslår, at der findes over 50 millioner børnearbejdere i Indien.
Indien er verdens største demokrati. Men det er langt fra det mest velfungerende. Korruption er vidt udbredt i det offentlige og skader først og fremmest de fattigste.
Selvom Indien har tilsluttet sig internationale menneskerettighedserklæringer og vedtaget politikker til fattigdomsbekæmpelse, er den gode vilje i overvejende grad strandet ved skrivebordet, idet politikkerne kun i ringe grad er blevet implementeret eller effektueret af rettens vej.
Indien blev selvstændigt i 1947 efter at have været britisk koloni i mere end tohundrede år og har siden været republik med parlamentarisk demokrati. Landet er inddelt i 25 stater med egne regeringer og en centralregeringen i hovedstaden New Delhi. Siden 1999 har A.B Vajpayee, der leder det hindu-nationalistiske parti BJP, været premiereminister i Indien.